Abu Dhabi Open er en professionel tennisturnering for kvinder, der blev spillet for første gang i 2021, og som siden starten har tilhørt WTA Tour i kategorien WTA 500. Turneringen bliver spillet på hardcourt-baner i International Tennis Centre i Zayed Sports City i Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater. Den markedsføres under navnet Mubadala Abu Dhabi Open som følge af et sponsorat fra Mubadala.
Turneringen blev etableret i 2021 som følge af suspenderingen af alle WTA-turneringer i Folkerepublikken Kina og udsættelsen af turneringer i Australien under COVID-19-pandemien,[1][2] – i første omgang som en engangsforestilling som erstatning for de aflyste eller udsatte turneringer. I 2023 blev turneringen genoplivet som erstatning for St. Petersburg Ladies' Trophy, da turneringerne i Rusland blev suspenderet som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Etableringen af Abu Dhabi Open styrkede tourens februar-sæson ved Den Persiske Golf, hvor den supplerede de allerede etablerede turneringer, Dubai Tennis Championships og Qatar Open.[3]
Finaler
Damesingle
Damedouble
Kilder
Noter