roning ved sommer-OL 1976 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1984 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 1972 - mændenes firer uden styrmand
Nomineringer og priser
Udmærkelser
Fearnleys olympiske ærespris (1976), Aftenpostens gullmedalje (1975), Thomas Keller-medaljen (1990)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Alf Hansen deltog første gang ved OL i 1972 i München, hvor han var med i den norske firer med styrmand. Nordmændene blev sidst i indledende heat, men en tredjeplads i opsamlingsheatet gav dem adgang til semifinalen, hvor de blev nummer fem. En tredjeplads i B-finalen gav dem en samlet niendeplads i konkurrencen.[1]
Derefter skiftede han til dobbeltsculler, hvor han sammen med sin bror Frank Hansen fejrede store triumfer i anden halvdel af 1970'erne. Således vandt de VM-guld i henholdsvis 1975, 1978 og 1979.[2] Ved OL 1976 i Montreal var brødrene Hansen derfor blandt favoritterne. Efter overlegne sejre i indledende runde og i semifinalen (i begge med ny olympisk rekord) blev de presset lidt mere i finalen, men vandt dog med over to sekunder ned til briterne på andenpladsen og yderligere mere end to sekunder ned til den sovjetiske båd på tredjepladsen.[3] Det blev Norges eneste guldmedalje ved disse lege, og for præstationen modtog brødrene Hansen Fearnsleys olympiske ærespris.[4]
Ved OL 1984 var Alf Hansen norsk flagbærer ved åbningsceremonien.[5] Efter at hans bror Frank havde indstillet karrieren, stillede Alf Hansen denne gang op med Rolf Thorsen i dobbeltsculleren, og denne duo havde haft pæn succes ved de foregående verdensmesterskaber, idet de vandt bronze i 1981, guld i 1982 og sølv i 1983.[2] Uden østeuropæiske deltagere (på grund af deres boykot af legene) var parret derfor blandt favoritterne, men de klarede sig overraskende dårligt, idet de efter en tredjeplads i både indledende heat og i opsamlingsheatet kun kom i B-finalen, hvor de blev nummer fire og dermed nummer ti ud af de elleve deltagende nationer.[6]
Hansens sidste OL blev 1988 i Seoul. Her stillede han op i dobbeltfireren, og den norske båd havde ved VM i 1987 vundet sølv,[2] så de var blandt favoritterne. De vandt deres indledende heat og semifinaleheat, men italienerne havde i deres semifinale sat ny olympisk rekord, og i finalen vandt de da også med 1½ sekunds forspring til Norge, der dermed vandt sølv, mens Østtyskland vandt bronze.[7]
Han indstillede sin karriere efter VM i 1991, hvor han med dobbeltfireren i en alder af 43 år var med til at blive nummer seks.
