Hans forældre var skibsbygmester Carl Theodor Brandt og Thora Margrethe Lange. Brandt blev murersvend, dernæst elev på Teknisk Skole og gik slutteligt på Kunstakademiets Arkitektskole i tiden november 1894 – april 1902. Han var medarbejder hos Christian L. Thuren, hos Martin Nyrop og hos Heinrich Wenck (bl.a. på opførelsen af Københavns Hovedbanegård). Han havde egen tegnestue fra ca. 1908 og var desuden lærer ved Glarmesterlaugets fagskole.
Han giftede sig 21. august1903 i København med Olga Rye Lassen (7. oktober 1870 i København – 15. juni 1943 i Ordrup), datter af vekselerer Johan Lassen og Octavia Rye.