Udgået af barberstuen kastede han sig ivrig over kirurgiske studier, blev 1831 underkirurg i søetaten og tog 1836kirurgisk eksamen, ligesom 1839 den nyoprettede kombinerede lægeeksamen; 1842 blev han fast ansat i søetaten, 1845 læge ved Langgaardsortopædiske institut. I den første slesvigske krig var han overskibslæge, 1853koleralæge i København. 1859 grundede han det første institut for medicinsk gymnastik i København, 1860 fik han professortitelen, under krigen 1864 fungerede han som overlæge ved et lasaret i København, 1865 overtog han, indtil 1873 sammen med Immanuel Schiødte, derefter alene, ledelsen af et nyoprettet institut for medicinsk og ortopædisk gymnastik i København. Også for den romerske badeanstalts oprettelse i København var han en af hovedmændene. For ortopædien og de dertil sig sluttende områder af kirurgien virkede han ikke blot praktisk, men også på fremragende måde litterært, ligesom hans energiske ånd der fra førtes videre til en mere omfattende hygiejnisk virken, særlig for reformer i skolernessundhedspleje og i det hele for børnenes sundhedsmæssige udvikling; 1886 udgav han sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære. Som anerkendelse af videnskabelige fortjenester modtog han æresdiplomet som doctor medicinæ ved Uppsala Universitetsjubelfest i 1877. Fra 1884 privatiserede han i Fredensborg.
Drachmann, A. G. Svundne tider. Min rejse gennem livet. Erindringer og breve. En gammel skibslæges erindringer. Første del H. Hagerup 1942. Anden del H. Hagerup 1943. Udgivet af Carl Dumreicher, H. G. Olrik og H. Topsøe-Jensen
,_ship%27_s_doctor.jpg)