Andria blev grundlagt i 1046. I 1228 døde Isabella II her i barselsseng. Hun var Frederik II's hustru nummer to, og hun havde tidligere i ægteskabet født den senere Konrad IV. Andria var blandt Frederik II's yndlingssteder at opholde sig,[kilde mangler] og det var også ham, der lod det imponerende Castel del Monte opføre. To af hans i alt fire hustruer ligger begravet i byen. I 2008 blev Andria en af de tre hovedstæder i den ny provins, Barletta-Andria-Trani.
Seværdigheder
Den vigtigste seværdighed i selve byen er katedralen fra det 12. århundrede med en krypt fra det 8. århundrede. Men tager man de 16 kilometer i retning mod Bari, er den mest betydningsfulde seværdighed Castel del Monte, som Frederik II lod opføre ca. 1240.