Hans Orestes og Pylades (1766), hvor han viser sig som en "David før Davids tid", bragte ham kongegunst; med General Wolfes død (1768, ligesom Slaget ved La Hougue i Grosvenor House) indledede han en række historie- og krigsstykker (»Nelson’s Død«, »Boyne-Slaget« etc.), der i Modsætning til herskende Skik indførte den historiske Dragt.
West blev kongens hofmaler, 1768 medlem af Royal Academy og var 1792-1815 akademipræsident. Efterhånden stivnede hans kunst, der oprindelig havde øst frisk af antikke kilder og italiensk Maleri; den blev akademisk, klassicistisk tør og kold i tonen. Kirkebilleder udførte han til Hofkapellet i Windsor o. a. St. (»Stefanus«, »Nadver«, »Kristus helbreder de lamme« m.fl.), »Paulus« (Greenwichs Hospitalskirke) etc.; seks store historiemalerier (Edvard III’s Historie) til Windsor-slottet (nu sammen med mange andre samlede i en W.-Sal i Hampton Court), endvidere »Agrippina« (Burleigh-House), »Alexander den Store og Lægen«, »Paven underhandler med Indianerne« o. m. a. værker, som en nyere tid snart fandt kedelige og glemte. West litograferede også. Værker af ham ses endvidere i samlinger i Boston, Glasgow og British Institution i London, Philadelphia, Liverpool m. m.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
