Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter. Disse ord bruges også i beskrivelserne her på den danske Wikipedia. Nedenfor er ordene hver især forsynet med en kort forklaring. Enkelte af dem er desuden beskrevet i en særskilt artikel, og de vil være markeret som links.

A

B

  • Barktorn: Torne, der sidder på stænglen, og som består af omdannet bark.
  • Bikrone/Svælgskæl: En udvækst på blosterbladene, ofte i svælget eller ved overgangen mellem negl og plade i fribladede blomsterkroner. Kan have mange forskellige former og farver (se f.eks. Påskelilje, Pinselilje, Sæbeurt og Kulsukker) [1] .
  • Blad: Plantens specialorgan til opsamling af lysenergi.
  • Bladfod: Den nederste del af bladstilken.
  • Bladplade: Den brede, egentlige del af bladet.
  • Bladskede: En omdannet del af bladet hos planter af Græs-familien, hvor det danner et hylster.
  • Bladstilk: Det stængelagtige stykke mellem bladfoden og bladpladen.
  • Bladstilling: Bladenes indbyrdes fordeling op langs stænglen.
  • Bladtorn: Et blad, der er omdannet til én eller flere torne (se f.eks. Berberis).
  • Blomst: Et specielt omdannet skudsystem med bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtknude.
  • Blomsterspore: En aflang udposning på blomsten (med eller uden nektar) (se f.eks. Almindelig Akeleje).
  • Blomsterstand: En samling af blomster, der fungerer som én blomst (se f.eks. Skærmplante-familien)
  • Bloster: Bægerblade og kronblade tilsammen.
  • Buestrenget blad: Blad med flere, lige kraftige strenge med bueformede forløb (se f.eks. Vejbred).
  • Bugtet blad: Indskæringer, der højst når en tredjedel ind mod midten af bladet (se f.eks. Eg).
  • Busk: vedplante med flere lige kraftige stængler fra grunden.
  • Bægerblad: Den yderste krans af blade i blostret.
  • Bælg: En kapsel med to klapper og en enkelt række frø (se f.eks. Fladbælg).
  • Bælgkapsel: En kapsel med en enkelt klap og én række frø (se f.eks. Ranunkel-familien).
  • Bær: En saftig frugt med flere frø (se f.eks. Ribs).

D

  • Dobbelt fjersnitdelt: Et fjersnidelt blad, hvor hvert småblad selv er fjersnitdelt (se f.eks. Almindelig Røllike).
  • Dobbelt håndsnitdelt: Et håndsnitdelt blad, hvor hvert afsnit selv er håndsnitdelt (se f.eks. Persille).
  • Dobbelt savtakket: En savtakket bladrand, hvor hver tak selv er savtakket (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Dusk: En blomsterstand, hvor blomsternes stilke er så korte, at de danner en cylindrisk stand (se f.eks. Dusk-Fredløs).
  • Dværgbusk: En busk, der er lavere end 0,5 m.
  • Dækblad: Et støtteblad for en blomst (se f.eks. Græs-familien).
  • Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de Nøgenfrøede planter.

E

F

  • Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Hestekastanje).
  • Finnet: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. Fladkravet Kodriver).
  • Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller staude.
  • Fliget: Et blad, hvor indskæringerne når mellem halvvejs og 2/3 ind til midten (se f.eks. Eng-Storkenæb).
  • Fnok: En hår- eller fjeragtig udvækst på et frø (se. f.eks. Ager-Tidsel).
  • Fodflig: To bladagtige udvækster på hver sin side af bladfoden, også kaldet "akselblad". (se f.eks. Almindelig Hvidtjørn).
  • Forblad: Et højblad, der sidder på blomsterstilken (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Frikronet: En blomst, hvor kronbladene ikke er sammenvoksede (se f.eks. Blomme).
  • Frugt: Et frugtanlæg med ét eller flere frø.
  • Frugtanlæg (= frugtknude): Det hunlige anlæg i blomsten, bestående af frugtknuden og én eller flere grifler.
  • Frøskæl: De skæl som frøene hviler på i en kogle (se f.eks. Rød-Gran).
  • Fyldt blomst: En blomst, hvor støvdragere og/eller frugtanlæg er omdannet til kronblade (f.eks. mange dyrkede former af Rosen-slægten).

G

  • Gaffelkvast: Regelmæssig kvast (se denne), som kan udvikles på planter med modsatstillede blade og blomstrende sidegrene, ses tit i Nellikefamilien.
  • Grentorn: Grene, hvor spidsen er omdannet til en torn (se f.eks. Slåen).
  • Griffel: Den øverste del af frugtanlægget, der ender i et støvfang.
  • Grundblad: Et blad, som sidder ved den nederste ende af et skud, oftest ved jorden (se f.eks. Russisk Mandstro).

H

  • Halvbusk: Busk, der mister størsteparten eller hele toppen i hårde vintre (se f.eks. Hæk-Fuksia).
  • Halvskærm: En skærmlignende blomsterstand med stilke af forskellig længde (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Halvsnylter: En plante, der snylter på andre planter, men som selv har grønkorn (se f.eks. Almindelig Mistelten).
  • Helt blad: En blad, som ikke selv er inddelt i småblade (se f.eks. Aksel-Røn).
  • Helkronet: Blomst, hvor kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede (se f.eks. Klokke-Lyng).
  • Helrandet: Et blad med en rand helt uden indskæringer (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Hjulformet: Et sammensat blad, hvor småbladene udgår fra ét og samme punkt (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Hoved: En meget tæt og kompakt blomsterstand (se f.eks. Gul Rundbælg).
  • Hulkravet: En blomst, hvor de sammenvoksede kronblades kraver danner en hulhed (se f.eks. Hulkravet Kodriver).
  • Hyben: En frugt hos roser, hvor frøene sidder beskyttet inden i det krukkeformede, saftige underbæger.
  • Hybrid: Resultatet af en krydsning, gerne mellem arter af samme slægt (se f.eks. Buket-Spiræa).
  • Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. Kær-Mysse).
  • Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. Julestjerne).
  • Håndstrenget: Et blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt, dér hvor stilk og blad mødes (se f.eks. Navr). (Kan også hedde håndnervet)
  • Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. Lammeøre).

J

K

  • Kapsel: En tør frugt med mange frø (se f.eks. Opium-Valmue).
  • Kernefrugt/Kærnefrugt: Visse slægter i Rosen-familien har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene (se f.eks. Æble).
  • Kimblad: Den nyspirede plantes første blad (Enkimbladede) eller blade (Tokimbladede).
  • Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder sekundære stofskifteprodukter.
  • Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. Kinesisk Blåregn).
  • Klatrerod: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter til andre ting (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. Almindelig Vin).
  • Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. Marts-Viol).
  • Klokkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene danner et tragtformet kronrør og en krave (se f.eks. Liden Klokke).
  • Knippestillet: To eller flere blade, som udspringer fra punkter, der sidder meget tæt (se f.eks. Thunbergs Berberis).
  • Knop: Ufærdige skud, som er dækket af knopskæl om vinteren. Knoppen rummer altså både det nye skud og dets blade.
  • Knopskæl: Omdannede blade, der beskytter skuddet indtil dets strækningsvækst i foråret.
  • Knæ: opsvulmede bladfæster inden for Græs-familien.
  • Koblet (= trekoblet): Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Kogle: Nåletræernes hunlige blomsterstand med dækskæl og frøskæl.
  • Kogleskæl: Nåletræers skælagtige og ofte forveddede blade i koglen.
  • Kolbe: Et aks med en opsvulmet akse (se f.eks. Majs).
  • Kortskud: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. Vild-Æble).
  • Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme højde på stænglen (se f.eks. Krans-Konval).
  • Kronblad: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene.
  • Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. Myrtekrukke).
  • Krybende: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. Almindelig Tusindfryd).
  • Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. Kornblomst).
  • Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. Hemerocallis).

L

  • Lancetformet: Et blad, der er ca. fire gange så langt i forhold til bredden, og som smalner jævnt mod begge ender (se f.eks. Lancetbladet Vejbred)
  • Langskud: De normale skud, som også har normal afstand mellem bladene. Se også Kortskud.
  • Lappet: Et blad hvor indskæringerne i randen når ca. en tredjedel ind mod midterribben (se f.eks. Rød-Eg).
  • Lavblad: Et blad på den nederste del af et skud, som afviger fra de normale blade.
  • Ledbælg: I Ærteblomst-familien findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene.
  • Ledskulpe: I Korsblomst-familien har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene.
  • Lian: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller klatrende (se f.eks. Rådhusvin)
  • Ligefinnet: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. Musevikke).
  • Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. Høj Sødgræs).
  • Linjeformet: Et smalt blad, som er væsentligt længere end bredt, og som har parallelle sider (se f.eks. Trævlet Palmelilje).
  • Læbekrone: En blomsterkrone, hvor to sammenvoksede kronblade danner overlæben, mens tre kronblade danner underlæben (se f.eks. Læge-Salvie).
  • Løg: Et underjordisk overvintringsorgan, der består af en kort, skiveformet stængel og et til mange, tykke løgskæl (se f.eks. Skov-Tulipan).
  • Løgskæl: De tykke, næringsrige blade i et løg.
  • Løvblad: De normale, grønne blade.

M

  • Maskekrone: En blomsterkrone af læbetypen, hvor åbningen er blokeret af en forhøjning på underlæben (se f.eks. Løvemund).
  • Modsat: Blade, der sidder parvist lige overfor hinanden på stænglen (se f.eks. Døvnælde).

N

  • Nedliggende: En stængel, der ligger hen ad jorden (se f.eks. Vej-Pileurt).
  • Nyreformet: Et blad, som er mere bredt end langt, og som har afrundet spids (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Næb: En næbformet forlængelse på enten frugtknuden eller frugthylstret (se f.eks. Bakke-Star).
  • Nød: En tør frugt med en enkelt kerne (se f.eks. Småbladet Lind).
  • Nøgle: En kvastagtig blomsterstand med forkortet akse (se f.eks. Nøgle-Klokke).
  • Nål: Et smalt og stift blad, som kan være indrullet eller fladt (se f.eks. Klokke-Lyng).

O

  • Omkringsædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder på kanten af en blomsterbund, der omslutter frugtknuden som en skål eller en krukke (se f.eks. Rosen-slægten).
  • Omvendt ægformet: Et blad, hvor det bredeste sted befinder sig på den yderste del af bladpladen (se f.eks. Rød-El).
  • Opret: En vækstform, hvor grenene vokser mere eller mindre lodret til vejrs (se f.eks. Vellugtende Pibeved).
  • Opstigende: En vækstform, hvor grenene først vokser langs jorden, men derefter stiger til vejrs (se f.eks. Grøn-El).
  • Ovalt: Et blad, der er bredest på midten, og som har afrundet spids og basis (se f.eks. Storblomstret Perikon.
  • Oversædig: En blomst, hvor bægerblade, kronblade og støvdragere sidder oven på frugtknuden (se f.eks. Abild).

P

  • Pilformet: Et blad, der er tilspidset, og som har bagudrettede, spidse flige (se f.eks. Pilblad).
  • Pælerod: En kraftig, ofte lodret hovedrod, som egentlig er videreførelsen af kimroden (se f.eks. Vild Gulerod).

R

  • Radiærsymmetrisk blomst: En "normal" blomst, som har flere end 2 symmetriakser set ovenfra (se f.eks. Almindelig Vorterod).
  • Rakle: En kompakt blomsterstand af reducerede og enkønnede blomster (se f.eks. Almindelig Hassel).
  • Rod: Plantens organ til forankring, vandoptagelse, mineraloptagelse og oplagring af stivelse.
  • Rodknold: En opsvulmet del af en rod (se f.eks. Selleri).
  • Roset: Blade, der udgår fra rodhalsen i næsten samme højde (se f.eks. Almindelig Mælkebøtte).
  • Rundtakket: En indskæring i bladranden, hvor takkerne er afrundede (se f.eks. Almindelig Rypelyng).
  • Rørformet: En blomsterkrone, hvor den nederste del af kronbladene danner rør, mens den øverste del danner en smal krave (se f.eks. Myrte-Gedeblad).

S

  • Sambladet: En blomst, hvor bægerbladene eller kronbladene er sammenvoksede, sådan at alle blade danner en fælles krans (se f.eks. Almindelig Fingerbøl).
  • Sammensat blad: Et blad, der består af et lige eller ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Blærenød).
  • Sammensat blomsterstand: En blomsterstand, som selv er opbygget af mindre blomsterstande (se f.eks. Kørvel).
  • Sammentrykt: En blomst eller en blomsterstand er sammentrykt, når den er højere end den er bred (se f.eks. Krybende Læbeløs).
  • Savtakket: Et blad har savtakket rand, når det har korte indskæringer, som er spidse med spidse indsnit (se f.eks. Stor Nælde).
  • Skalfrugt: En frugt der er omgivet af en skal (se f.eks. Jordbær (frugt)).
  • Skedehinde: En hindeagtig dannelse hos græsser, hvor den omkranser stænglen mellem bladskeden og bladpladen (se f.eks. Rajgræs).
  • Skjoldformet: Et blad, hvor bladstilken sidder fast midt på en rund eller mangekantet bladplade (se f.eks. Blomsterkarse).
  • Skjoldhår: Et pladeformet hår med en kort stilk (se f.eks. Havtorn).
  • Skulpe: En aflang kapsel, der åbner sig nedefra, og som ses hos Korsblomst-familien.
  • Skælformet: Et ganske lille, kompakt blad, der mangler stilk, og som er bredest ved bladfæstet (se f.eks. Hønsebenstræ).
  • Skærm: En blomsterstand med kort hovedstilk og blomster, der sidder på lige lange stilke og derfor i omtrent samme højde (se f.eks. Dild).
  • Skål: Hos Bøge-familien ses en skålformet omdannet stængel, som omgiver blomsten og senere frøene.
  • Slyngplante: En plante (en lian), som klatrer op ad andre planter ved at sno stænglen omkring dem (se f.eks. Ægte Kaprifolie).
  • Småafsnit: Bregnebladets afsnit i 2. eller 3. orden (se f.eks. Almindelig Mangeløv).
  • Småaks: En grundlæggende blomsterstand hos græsserne. Den er ofte selv enhed i mere komplicerede stande (se f.eks. Spelt).
  • Småart: En genkendelig gruppe, der er opstået ved apomixis (se f.eks. Mælkebøtte).
  • Småfrugt: En enkelt frugt i en større "frugt", som f.eks. nødderne hos Have-Jordbær.
  • Snitdelt: Et blad er snitdelt, når indskæringerne når mellem 1/3 og halvvejs ind til midterstrengen (se f.eks. Engriflet Hvidtjørn).
  • Spaltefrugt: En frugt, som deles i nødlignende delfrugter (se f.eks. Spids-Løn).
  • Spatelformet: En bladform, der er bredest i den yderste del, og som smalner jævnt ind til stilken eller bladfæstet (se f.eks. Peberbusk).
  • Spore: En haploid formeringsenhed hos karsporeplanterne.
  • Sporehus: Det organ, hvor sporerne dannes hos karsporeplanterne.
  • Sporehushob: En samling af sporehuse, som ses hos bregner (se f.eks. Almindelig Engelsød).
  • Spredt: Det kaldes "spredt bladstilling", når bladene sidder enkeltvis op langs stænglen (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Spydformet: En bladform, hvor bladpladen afsluttes med to udstående lapper ved den inderste del af bladet (se f.eks. Spyd-Mælde).
  • Stak: En børsteagtig forlængelse af småaksets dækblad hos græsserne (se f.eks. Almindelig Byg).
  • Staminodie: En støvdrager, der er omdannet og derfor steril.
  • Staude: En flerårig, urteagtig plante (se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Stencelle: I frugtkødet hos Pære og flere andre i Rosen-familien findes indlejret hårdt forveddede celler.
  • Stenfrugt: En saftig frugt med en enkelt kerne, som er omsluttet af en "sten" (se f.eks. Kirsebær-Kornel).
  • Steril: En blomst er steril, når den er ufrugtbar (se f.eks. randblomster hos Hvid Okseøje).
  • Stjernehår: Et hår med sidegrene (som paraplystivere).
  • Stjernestrenget: På skjoldformede blade udgår bladstrengene fra bladstilken i midten af bladet (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Storskærm: De stilke i en sammensat skærm, der bærer småskærmene (se f.eks. Kæmpe-Bjørneklo).
  • Storsvøb: Støtteblade, der sidder under småskærmene hos Skærmplante-familien.
  • Stængel: Den hovedakse i planten, som bærer blade og blomster (eller sporehuse), og som forbinder rod med top.
  • Stængelblad: Et blad, som sidder på stænglen.
  • Stængelknold: En omdannet, opsvulmet stængel (se f.eks. Jordskok).
  • Støtteblad: Et blad, der sidder dér, hvor et sideskud eller en blomst er fæstnet (se f.eks. Duetræ).
  • Støvdrager: Det pollenproducerende (dvs. hanlige) organ i blomsten.
  • Støvfang: Det pollenmodtagende (dvs. hunlige) organ i blomsten. Består desuden af frugtanlægget.
  • Støvknap: Den yderste, specialiserede del af støvdrageren, som bærer pollensækkene.
  • Støvtråd: Den trådformede, bærende del af støvdrageren.
  • Sukkulent: En saftplante, som har opsvulmede blade eller stængler til opsamling af vand (se f.eks. Almindelig Husløg).
  • Svikkel: En asymmestrisk kvast (se f.eks. Eng-Forglemmigej).
  • Svælg: Stedet i blomsten, hvor kronbladene bliver til et kronrør.
  • Sværdformet: Et blad er sværdformet, når det er langt i forhold til bredden og jævnt tilspidsende mod spidsen (se f.eks. Gul Iris).
  • Svøbblad: Et blad, der sidder netop dér, hvor blomsten eller blomsterstanden begynder (se f.eks. Julestjerne).
  • Sylformet: Et blad er sylformet, når det kort og smalt og aftager jævnt i bredde frem mod spidsen (se f.eks. Sylbladet Firling).
  • Sædighed: Bægerblades, kronblades og støvdrageres placering i forhold til frugtknuden.

T

  • Takket: En bladrand er takket, når takningerne er korte, men spidse (se f.eks. Stor Nælde).
  • Tandet: En bladrand er tandet, når takningerne er korte og spidse med afrundede indskæringer (se f.eks. Finnet Bispehue).
  • Tilspidset: Et blad med bladrandene samlet i en jævn bue frem mod en kort spids (se f.eks. Fugle-Kirsebær).
  • Top: En blomsterstand, der er sammensat af aks, klaser eller kvaste (se f.eks. Sødgræs).
  • Toradet: Knopstillingen får bladene til at sidde spredt i to rækker op langs skuddet (se f.eks. Ingefær).
  • Torn: En særlig, forveddet og spids dannelse. Se Barktorn, bladtorn eller grentorn.
  • Tornet-tandet: En bladrand er tornet-tandet, når hver af tænderne afsluttes af en børste eller torn (se f.eks. Almindelig Kristtorn).
  • Tragtformet krone: En blomst, hvor kronbladene danner et tragtformet rør uden tydeligt afgrænset krave (se f.eks. Gærde-Snerle).
  • Trekoblet: Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Træ: En flerårig, forveddet plante med én stamme (se f.eks. Rødtræ)
  • Trævlerod: Et rodsystem, hvor den oprindelige hovedrod er erstattet af mange, lige kraftige siderødder (se f.eks. Gul Bambus).
  • Trådformet: Et blad, der er langt og cylindrisk (se f.eks. fåre-svingel).
  • Tungeformet krone: En blomst, hvor kronbladene er rørformet sammenvoksede for neden og sammenvoksede til en ensidig plade foroven (se f.eks. Hvid Okseøje).
  • Tvebo: En plante er tvebo, når blomsterne er énkønnede, sådan at det enkelte individ udelukkende har hunlige hhv. hanlige blomster (se f.eks. Femhannet Pil).
  • Tvekønnet blomst: En normal blomst med både hanlige og hunlige kønsanlæg (se f.eks. Trævlekrone).

U

  • Udløber: Langt vandret overjordisk eller underjordisk sideskud, der ofte danner rødder og oprette skud (se. f.eks. Have-Jordbær).
  • Uldhår: Lange, bløde hår, som kruser og filtrer sammen (se f.eks. Uld-Pil).
  • Uligefinnet: Et sammensat blad er uligefinnet, når det har et ulige antal småblade (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Undersædig: Når bæger- og kronblade samt støvdragerne sidder under frugtanlæggene, kaldes blomsten undersædig (se f.eks. Prikbladet Perikon).
  • Urt: En énårig, toårig eller flerårig plante, som aldrig får forveddede skud (se f.eks. Almindelig Hasselurt).

V

Y

  • Yderavne: Hos græsserne kaldes de to højblade under småakset for yderavner (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Yderbæger: Højblade, som sidder lige under de rigtige bægerblade (se f.eks. Moskus-Katost).
  • Yngleknopper: Specielle knopper, der kan danne selvstændige planter, hvis de stødes af (se f.eks. Hvidløg, Tandrod og Hjertelæbe).
  • Yngleløg: Løg, som dannes oppe i blomsterstanden, og som kan blive til selvstændige planter (se f.eks. Etageløg).

Æ

Å

  • Årsskud: Den skudtilvækst, der er dannet i den seneste vækstperiode (se f.eks. Grå-Pil).

Referencer

  1. ^ Mikkelsen, Vald. M. (2002). Morfologisk Botanik. Biofolia. ISBN 87-7432-183-8.

Read other articles:

نوردشتيرن بازل تأسس عام 1901  البلد سويسرا  الموقع الرسمي الموقع الرسمي  تعديل مصدري - تعديل   نادي نوردشتيرن بازل لكرة القدم (بالإنجليزية: Football Club Nordstern Basel )‏ نادي كرة قدم سويسري يلعب في دوري الدرجة الرابعة.[1] تم تأسيس النادي في سنة 1901 . مراجع ^ معلومات عن نوردشتي�...

 

Artikel ini sebatang kara, artinya tidak ada artikel lain yang memiliki pranala balik ke halaman ini.Bantulah menambah pranala ke artikel ini dari artikel yang berhubungan atau coba peralatan pencari pranala.Tag ini diberikan pada Februari 2023. Format Font Web TerbukaEkstensi berkas.woffJenis MIMEapplication/font-woff[1]DikembangkanolehW3CPembawa untukHuruf SfntSitus webWOFF File Format Format Font Web Terbuka/Web Open Font Format (WOFF) adalah format huruf komputer ya...

 

Theatre in England Theatre Royal, BrightonPanoramic view of the theatre from stageAddressNew RoadBrightonEnglandOwnerAmbassador Theatre GroupDesignationGrade II listedTypeProsceniumCapacity952 (four levels)ConstructionOpened1807Rebuilt1854Years active205WebsiteOfficial Box Office The Theatre Royal, Brighton is a theatre in Brighton, England presenting a range of West End and touring musicals and plays, along with performances of opera and ballet. History In 1806, the Prince of Wales (later Ge...

Compañía del Ferrocarril del Sur de Manchuria Tipo Sociedad anónimaIndustria Transporte ferroviario de pasajeros y mercancías.Forma legal Special companyFundación 26 de noviembre de 1906Fundador Gotō ShinpeiDisolución 1945/1957Sede central Dalian, KwantungPresidente Véanse PresidentesServicios Transportes, FerrocarrilFiliales Mantetsu ChōsabuDalian TramNippon SeiroEast Asiatic Economic Investigation BureauDairen Kisen KaishaAcerías Showa[editar datos en Wikidata] La Compa�...

 

هذه المقالة يتيمة إذ تصل إليها مقالات أخرى قليلة جدًا. فضلًا، ساعد بإضافة وصلة إليها في مقالات متعلقة بها. (أبريل 2017) إيرين بيربيروجلو معلومات شخصية الميلاد 5 يونيو 1979 (العمر 44 سنة)سان فرانسيسكو الطول 6 قدم 3 بوصة (1.9 م) مركز اللعب لاعبة هجوم قوية الجسم  الجنسية  ال�...

 

2009 video album by Dark TranquillityWhere Death Is Most AliveVideo album by Dark TranquillityReleasedOctober 26, 2009Recorded1991–2008GenreMelodic death metalLength1:48:27LabelCentury MediaDark Tranquillity chronology Live Damage(2003) Where Death Is Most Alive(2009) Where Death Is Most Alive is the second live album by Swedish melodic death metal band Dark Tranquillity, released on October 26, 2009. It was also released in a limited edition two-CD – two-DVD boxset as wel...

Apollo Global Management, Inc. 種類 株式会社市場情報 NYSE APO 本社所在地 アメリカ合衆国100199 West 57th Street, 43rd Floor, New York City, New YorkUnited States設立 1990年 (33年前) (1990)業種 金融業事業内容 プライベート・エクイティ投資、クレジット投資、不動産投融資、インフラファンド、航空機リース、アセット・ファイナンス、年金保険、生命保険、損害保険等外部リンク www.apollo...

 

Part of a series onCanadian wildlife BiodiversityFlora and Fauna Grasses Trees Wildflowers Molluscs Ants Odonates Butterflies Moths Spiders Fish Amphibians Reptiles Birds Mammals Endangered species Aquatic invasive species ConservationProtected areas National Wildlife Area National Parks Provincial parks Wildlife sanctuaries Bird sanctuaries Nature centers Wetland sites OrganizationsNational CAZA COSEWIC CWF CWS WPC International AZA CITES IUCN WAZA WSPA WWF Associated acts Canada Wildlife Ac...

 

普罗米亚プロメアPROMARE基本资料导演今石洋之编剧中島一基故事TRIGGER中島一基主演松山研一早乙女太一堺雅人小林劍道古田新太佐倉綾音吉野裕行稻田徹新谷真弓小山力也小清水亞美楠大典檜山修之小西克幸柚木涼香配乐泽野弘之主題曲Superfly《觉醒》《封于冰中》摄影池田新助剪辑植松淳一音效虾名恭范制片商TRIGGER(动画制作)三次元(3DCG制作)XFLAG(出品)片长111分钟...

Bài viết này cần thêm chú thích nguồn gốc để kiểm chứng thông tin. Mời bạn giúp hoàn thiện bài viết này bằng cách bổ sung chú thích tới các nguồn đáng tin cậy. Các nội dung không có nguồn có thể bị nghi ngờ và xóa bỏ. Khủng hoảng hiến pháp Nga năm 1993Xe tăng thuộc Sư đoàn Taman bắn vào Nhà Trắng Nga, ngày 4 tháng 10 năm 1993.Thời gian21 tháng 9 – 4 tháng 10 năm 1993Địa điểmMoskva, NgaKết ...

 

Italian racing driver (1893–1930) Brilli-Peri in 1925 Brilli-Peri in a Talbot. Count Gastone Brilli-Peri (24 March 1893 – 22 March 1930) was an Italian racing driver, who won the 1925 Italian Grand Prix in an Alfa Romeo P2, securing the inaugural World Manufacturers' Championship title for Alfa Romeo. Known simply as Brilli, his face had been permanently scarred in an accident during a Tour of Italy motorcycle race. He used to race wearing a hat similar to a Basque beret, which is now kno...

 

El Museo Nacional de Historia Natural de Cuba, situado en La Habana, es el museo nacional de Cuba en el ámbito de la historia natural. Se especializa en estudios y exposiciones de diversos temas como geología, paleontología, biología y geofísica. Exposiciones El museo dedica la planta baja del edificio a exposiciones permanentes de carácter introductorio a la historia natural en general. Existen exposiciones de fósiles, mamíferos, invertebrados, historia de la evolución de la tierra ...

Законодавчий відділ Кабінету Міністрів Японії Тип міністерство Японіїdlegislative bureaudЗасновано 1 липня 1962Країна  ЯпоніяШтаб-квартира Central Government Building No. 4d (35°40′23″ пн. ш. 139°44′52″ сх. д. / 35.67313888891666096° пн. ш. 139.74800000002775846° сх. д. / 35.67313888891666096; 139.74800...

 

2014 Indian filmChandralekhaDirected byOm Prakash RaoWritten byM. S. RameshStory byMaruthiBased onPrema Katha Chitramby MaruthiProduced byKalakonda Vumma Sridhar ReddyStarringChiranjeevi Sarja Shanvi SrivastavaCinematographyN. RavikumarEdited byLakshman ReddyMusic byJeevan BabuProductioncompanyS. M. ProductionsDistributed byRamu enterprisesRelease date 7 March 2014 (2014-03-07) Running time160 minutesCountryIndiaLanguageKannadaBudget4.5 CrBox office32 Cr Chandralekha is 2014 Ka...

 

Broadway theater in Manhattan, New York This article is about the Broadway theater. For the West End theater, see Sondheim Theatre. Stephen Sondheim Theatre(2011)Address124 West 43rd StreetManhattan, New York CityUnited StatesCoordinates40°45′21″N 73°59′06″W / 40.755869°N 73.985°W / 40.755869; -73.985Public transitSubway: Times Square–42nd Street/Port Authority Bus Terminal or 42nd Street–Bryant Park/Fifth AvenueOperatorRoundabout Theatre CompanyDesigna...

Public university in Taguig, Philippines University of Makati Unibersidad ng Makati Pamantasan ng Makati Former namesMakati Polytechnic Community College(1972–1987)Makati College(1987–1991) Pamantasan ng Makati(1991–2002)MottoAim High, UMakOwner and ManagementCity Government of Makati[a]TypePublic LGU funded higher education institutionEstablished1972; 51 years ago (1972)Academic affiliationsALCU, UCSAA, NAASCUChairpersonMarlen Abigail S. BinayPresidentElxyzur ...

 

Somali professional footballer For the Egyptian artistic gymnast, see Omar Mohamed (gymnast). Omar Mohamed Mohamed playing with FC Cincinnati in 2016Personal informationFull name Omar Abdullahi MohamedDate of birth (1996-05-18) May 18, 1996 (age 27)Place of birth Mogadishu, SomaliaHeight 1.80 m (5 ft 11 in)Position(s) MidfielderYouth career2012–2013 Columbus CrewCollege careerYears Team Apps (Gls)2015 Jackson College Jets 11 (6)Senior career*Years Team Apps (Gls)2016 FC ...

 

Process of selective removal of problem individuals or populations of specific species of wildlife This article has multiple issues. Please help improve it or discuss these issues on the talk page. (Learn how and when to remove these template messages) The examples and perspective in this article deal primarily with the United States and do not represent a worldwide view of the subject. You may improve this article, discuss the issue on the talk page, or create a new article, as appropriate. ...

20 декабря 2022 года вооружённые силы Гамбии разгромили группу военных, планировавших свергнуть правительство президента Адама Барроу. О заговоре узнала разведка[1]. 21 декабря Министерство информационных служб Гамбии заявило, что власти контролируют ситуацию в стране...

 

Swiss architect (born 1958) This article has multiple issues. Please help improve it or discuss these issues on the talk page. (Learn how and when to remove these template messages) This article contains wording that promotes the subject in a subjective manner without imparting real information. Please remove or replace such wording and instead of making proclamations about a subject's importance, use facts and attribution to demonstrate that importance. (September 2021) (Learn how and when t...

 
Kembali kehalaman sebelumnya