Et brætspil er et spil for en eller flere personer, som spilles på et bræt normalt lavet af træ, plastik, pap, jord eller papir. På brættet er der trykt symboler, mønstre og/eller lavet huller til at flytte brikkerne efter.
De klassiske brætspil er ofte flere hundrede år gamle, findes i mange varianter og har ikke en kendt ophavsmand. I nyere tid er brætspillene ofte iklædt et historisk og/eller stedligt tema som for eksempel 2. verdenskrig eller Wall Street.
De seneste årtier har en renæssance fundet sted inden for brætspillene. Spillene var i mange år begrænset til at være de klassiske, de omfattende krigsspil eller quiz-spil. Senest har især tyske producenter haft stor succes med relativt hurtige spil med simple regler og stor vægt på temaer som ofte er noget med at bygge og/eller handle og mindre vægt på krig. Således er spil med de kendetegn kommet til at gå under betegnelsen tyske spil eller i USA eurogames.
Historisk
Brætspil er blevet spillet i de fleste kulturer og samfund gennem historien; nogle går endda forud for den litterære faglige udvikling i de tidligste civilisationer. Nogle vigtige historiske steder, artefakter og dokumenter eksisterer som kaster lys over den tidlige brætspilsudvikling. Nogle af disse omfatter:
ca. 2560 f.kr.: Royal Game of Ur brætspil fundet ved grave i oldtidsbyen Ur
ca. 2500 f.kr.: Malerier af Senet og Han, der bliver spillet afbildet i Rashepes-graven.
ca. 2000 f.kr.: Tegning i en grav ved Benihassan afbilder to ukendte brætspil, der bliver spillet (afbildet i Falkner). Det er blevet foreslået af det andet af disse er Tau.
ca. 1500 f.kr.: Liubo udskåret på blok af kobbervitriol (blue stone?). Også malerier af brætspil fra Knossos.[4]
ca. 200 f.kr.: Et kinesisk Go/Weiqi brætspil dateret fra før 200 f.kr. bliver fundet i 1954 i Wangdu County. Dette brætspil er nu i Beijing Historical Museum.[5].
220-265: Backgammon dukker op i Kina under navnet t'shu-p'u (Kilde: Hun Tsun Sii).
ca. 400 og senere: Tafl-spil spilles i det nordlige Europa.
Chaturanga: spilles i Indien. De viste brikpositioner er ved starten af spillet. Bemærk at Ràjas ikke vender "ansigt-til-ansigt"; den hvide Ràja starter på e1 og den sorte Ràja på d8.
Ashtāpada, det uternede 8×8 bræt, nogle gange med specielle markeringer, på hvilken Chaturanga blev spillet.
ca. 1980: tyske spil begynder at udvikles som en genre.
Kategorier
Brætspil kan inddeles i en række forskellige kategorier, selv om der er en betydelig overlapning, og et spil kan høre ind under flere kategorier. Her er en oversigt over nogle af de mest almindelige: