Cappelen er en norsk patricierslægt som antagelig har sit navn fra landsbyen og sognet Cappeln, ca. 30 km. fra byen Wildeshausen i Niedersachsen i Tyskland. Navnet stammer fra et tidligere kapel på stedet, som i middelalderen findes betegnet som "Cappelen". I Wildeshausen er slægten kendt som håndværkere, rådmænd og medlemmer af byrådet fra 1400-tallet. Borgmester i Wildeshausen Dietrich von Cappelen døde 1632, mens han var taget som gidsel af svenske tropper. Han var far til Johan von Cappelen (1627–88) som indvandrede til Norge i 1653, blev gift med en norsk kvinde, arbejdede ved flere jernværker, købte flere ejendomme og endte som foged i Lier.
Slægten i Norge ophørte med at bruge "von" i navnet fra midten af 1800-tallet.
Slægten har ikke noget kendt slægtskab til hverken borgerslægten von Cappeln i Bremen og Danmark, middelalderslægten von Cappelen på borgen "Haus Cappeln", Westerkappeln, Tyskland, eller den tyskfødte svenske oberst Dietrich von Cappeln og hans familie.
Nordmanden Philip Holst-Cappelen (oprindeligt navn André Simjak, tidligere navn bl.a. Philip Sigval Bergesen) er ikke medlem af den norske slægt Cappelen.
Slægtens hovedgrene
Slægtens hovedgrene stammer fra tre af indvandreren Johan von Cappelens sønner:
Johan von Cappelen junior (1658–98), som var foged i Lier efter faren
I denne gren er der flere læger, blandt andet Axel Hermansen Cappelen (1858–1919) og Christian Cappelen (1917–1993). Axels sønnesøn var arkitektPer Cappelen (1922–78), Oslo, gift med arkitekt Molle Cappelen (1922–86) født Heyerdahl, og forældre til bl.a. arkitekt Nini Cappelen gift med arkitekt Pål Strøm, Oslo. Sammen driver de Amdahl Strøm & Cappelen Arkitekter AS.
Til denne gren hører også Johan C.s tvillingebror kirurgen Christian Cappelen senior (1889–1967), mangeårig overlæge ved Røde Kors klinik i Trondheim og regnet som en "troldmand med kniven".
Hans søn er den kendte læge Christian Cappelen junior, som ydede store bidrag til udviklingen af hjertekirurgien.
Blandt Christian Cappelen seniors børnebørn finder vi Eva E. Cappelen gift med Erik Papazian,Oslo, Kristoffer Stensrud som startede Skagenfondene, civilarkitekt Bjørn Cappelen (1947–)(tidligere: Cappelen Sørum), arkitekt for bl.a. Telenors hovedkvarter på Fornebu.
Johan von Cappelen juniors sønnesøn Andreas von Cappelen (1731–1770) var sognepræst i Messinge, Danmark. Fra ham nedstammer en stor slægtsgren i Danmark og USA, bl.a. fotograf Carl-Johan von Cappelen (1942-) i Værløse.
Blandt Diderichs (død 1794) andre børn i første ægteskab med Petronelle Pedersdatter Juell, var også Cathrine von Cappelen gift med statsrådCarsten Tank, ejer af Rød Herregård ved Halden. De var forældre til den norske missionær Otto Tank i Mellem- og Nordamerika.
Diderich (død 1794) var i sit andet ægteskab med Christiane Elisabeth Bøyesen (Ording), far til Realf von Cappelen (1791–1853), ejer af Borgestad Gård, som var farfar til Anna Sofie Cappelen (1854–1915) gift med statsminister Gunnar Knudsen (1848–1928).
Eidsvollsmanden Didrich (død 1828) ejede omfattende jord- og skovejendomme, særlig i Skiensområdet, i det midterste og øvre Telemark.
Grenen fra Drammen og familien Cappelen Smith
Michael von Cappelen (1731–1804), tilhørte skiengrenen. Han var sønnesøn af Ulrich Friderich von Cappelen og ældre bror til Diderich von Cappelen (1734–94). Michael kom fra Skien, blev købmand i Drammen og var far til grosserer Caspar (også skrevet Casper) von Cappelen (død 1823), Drammen, som ejede blandt andet Vivelstad gård i Lier, som Caspar forærede sognet til skole. Caspars søn konsul Michael von Cappelen (død 1829) var gift med sit næstsøskendebarn Petronelle von Cappelen (død 1855). Hun var datter af Eidsvollsmanden Didrich von Cappelen, og arvede Mæla Gård ved Skien, hvor de boede.
Flere med slægtsnavnet Cappelen Smith (Cappelen-Smith) i Norge og Sverige, er efterkommere af drammengrenen. Dette er gennem Karen von Cappelen (død 1863), datter af Caspar. Hun var gift med Elias E. Smith (død 1861). Desuden var deres søn Peder H. Smith (død 1881) gift med sin kusine Marie S. Cappelen (død 1900).
Peders og Maries søn, grosserer Elias Anton Smith (død 1912) grundlagde det kendte metal- og byggevarefirma «E.A. Smith» i Trondheim. Firmaet ejes og drives fortsat af hans efterkommere, i dag af Trond Reinertsen som koncernchef. En af Elias Antons sønner var norsk-amerikaneren Elias Anton Cappelen Smith som bl.a. var partner i «Guggenheim Brothers», New York og gav store donationer i Norge.
Severin Dideriks søn, kammerherreDiderik Cappelen (1856–1935) omlagde og moderniserede virksomhederne og tilkøbte Vrangfoss. Han fandt et ukendt mineral, som fik navnet cappelenit. Han var far til godsejer Harald Severin Diderik Cappelen, som fik anlagt Vrangfoss kraftværk, og som igen var far til civilingeniør Diderik Cappelen, der bl.a. startede produktion af vejmateriale (bl.a. kloakdækseler) og hvis søn civiløkonom Carl Diderik Cappelen er den nuværende ejer. Disse familiemedlemmer har også stadig moderniseret virksomhederne og jernstøberiet er et af de otte tilbageværende i Norge.
H.S.D. Cappelen var gift med Ingeborg født Eger, og de var forældre til August Cappelen, Oslo, som var bestyrelsesformand og ejer af elektricitetsfirmaetSønnico AS, og far til bl.a. aktiemægler Fredrik Cappelen. H.S.D. og Ingeborg Cappelens datter er Anette Skaugen gift med skibsrederBrynjulf Skaugen, Oslo.
Civilingeniør Diderik Cappelen, Ulefoss, er gift med Juliana Louise født von Platen fra Sverige. De er også forældre til Harald Johan Cappelen, Oslo, og Aksel Cappelen, Göteborg, Sverige.
«Diddi» Cappelen var far til bl.a. Didrik Cappelen («Dixe») (1900–70), Skien, Hans Cappelen («Hasse») (1903–79), Oslo, og messearrangøren Ingrid («Linge») Langaard, født Cappelen. Alle disse har efterkommere i dag.
Fra bankchef Hans Cappelens (død 1924) datter Benedicte C. gift Melhuus (død 1976), stammer Inger Prebensen. Fra hans sønner stammer en linje af slægten, som er bosat i USA, Sverige og Østrig. Af disse var hans søn Fredrik Cappelen direktør for Borregaards ejendomme i Värmland, Sverige, og dennes søn Jan Wessel Cappelen (f. 1923) var direktør for Borregaards ejendomme i Hallein, Østrig.
Gabriel von Cappelen (død 1758 på Fossesholm) var far til etatsrådJørgen von Cappelen (død 1785), som ejede hele Fossesholm og ombyggede gården omtrent som den er i dag. Jørgen var gift med Magdalena Larsdatter Darjes, men de var barnløse. Deres alliancevåben er bl.a. broderet på antependiet i Kongsberg kirke.
Gabriel var også far til Diderich von Cappelen (død 1762) på Fossesholm. Diderichs efterkommere er bl.a. stadsingeniørFrederick Wilhelm Cappelen (død 1921), Minneapolis, USA, som «Cappelen Memorial Bridge» er opkaldt efter, læge Herman Cappelen (1837–92), Tønsberg, og hans søn, disponent Haagen Hasberg Cappelen (1874–1933) som var ordfører i Tønsberg 1929–1933. Andre efterkommere er bl.a. skibsfører Gabriel Cappelen, apoteker Hanna Cappelen og civilingeniørerne Haaken Cappelen og Herman Aas Cappelen samt arkitekt Diderik Cappelen.
En efterkommer af denne gren er Didrik Cappelen Christiansen (f. 1929), civilingeniør, bosat i Moss. Hans to børn, Sven Didrik Mack Cappelen (f. 1958) (tidligere Christiansen), Bærum; og Maria Cappelen Otterbeck (f. 1963), forfatter, bosat i Stockholm. Deres farmors far var Haagen Hasberg Cappelen.
Efterkommere af Fossesholmgrenen lever i dag både i Skandinavien og i USA. En af dem er Diderich Cappelen Møystad.
Slægtsvåbenet
Slægtsvåbenet er fra 1683, det er selvtaget og det er blevet til i Norge. Et slægtsmedlem i Wildeshausen brugte et bomærke som var en sammensætning af en spejlvendt merkurstav, et kors og en nedadvendt pil med tillægsstreger. Det norske slægtsvåben ses første gang brugt af fogden Johan von Cappelen (død 1698) junior, i fogedregnskaberne for Lier fra 1683. Der bruger han et ensfarvet segl med dette våben:
Faren, indvandreren Johan v. C. senior (død 1688), brugte først et segl med kun de tre roser, i et skjold uden hjelmtegn. Han brugte i 1682 et segl med hele slægtsvåbenet, men havde som hjelmtegn kun Fortunaskikkelsen uden vesselhornene på hver side af hende.
Johan junior brugte hele det komplette slægtsvåben, også indgraveret på sølvbæger. Hans tre brødre brugte det samme våbenet i deres segl. Siden har våbenet været brugt i slægten med nogle mindre variationer. Våbenet findes malet, graveret på metal og glas, broderet, udskåret, trykt og gengivet på flere andre måder.
Våbenets heraldiske farver (tinkturer) varierer en del i de forskellige slægtsgrene og gennem tiderne. De ældste kendte tinkturer er 1. felt blåt med sølv pelikan og 2. felt sølv med røde roser som har grønne blade og stilker fra grøn jord. Dette våben er i et kronet skjold uden hjelmtegn, på en maleriramme fra ca. 1730 i Mælum kirke ved Skien.
Christian Borchsenius: «Cappelens Enke», Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bind XXVI, s 8 ff. (Skiensgrenen og grenen fra Gjemsø kloster)
Einar Boyesen: Jørgen Wrigth Cappelen 1805-1878, Oslo 1953. (forlagsgrenen)
Harald L. Tveterås: I pakt med tiden – Cappelen gjennom 150 år 1829-1979, Oslo 1979. (forlagsgrenen)
Thoralf Pryser: Forlagsbokhandler Jørgen Wright Cappelen (1857–1934). Glimt fra hans liv. Tilrettelagt og udgivet af Christine Cappelen Heftye, Oslo 2012. (forlagsgrenen)
Hans Cappelen: «Etatsråd Jørgen von Cappelens gravlegat», Eikerminne. Tidsskrift utgitt av Eiker Historielag XVI Årbok 1997, Krokstadelva 1998, side 31-33 (Fossesholmgrenen)
Litteratur om slægtsvåbenet
Fotolitografisk Gjengivelse af det i Storthingets Arkiv opbevarede Original-Haandskrift af Kongeriget Norges Grundlov af 17.de Mai 1814 (viser eidsvollsmandens segl med slægtsvåbenet)
Vaabenførende Slægter i Danmark, København 1946.
Hans Cappelen: Norske slektsvåpen, Oslo 1969. (2. oplag, Oslo 1976)