"Crying in the Chapel" er en gospelkomposition fra 1953 af amerikaneren Artie Glenn. Sangen blev i juli 1953 udsendt på plade, indsunget af Darrell Glenn, søn af Artie Glenn.
Artie Glenn gennemgik en alvorlig rygmarvsoperation. I taknemmelighed over at have overlevet operationen opsøgte Glenn 'Loving Avenue Baptist Church', en kirke i Fort Worth, hvor han takkede Gud for at have skånet ham. Denne gribende oplevelse inspirerede ham til at skrive "Crying in the Chapel".
Sangen var planlagt til udsendelse på gospel-LP'en His Hand In Mine i december 1960, men blev udskudt til senere brug. Den blev i stedet i april 1965 udsendt som A-side på en single med "I Believe In The Man In The Sky" (Richard Howard) som B-side. Pladen strøg til top på hitlisterne og "Crying in the Chapel" blev derfor en naturlig del af Presleys næste gospel-LP, How Great Thou Art fra marts 1967.
Den 24. september2002 udgav RCA en CD med titlen "ELV1S 30 #1 HITS" (bemærk at 'i' i Elvis er erstattet af et 1-tal), hvor "Crying in the Chapel" var med.[2] Denne nye CD blev, ligesom i sin tid sangene på den, nummer 1 på hitlisterne rundt om i verden, – 25 år efter kunstnerens død!
Andre versioner
Udover Darrell Glenn og Elvis Presley er sangen indspillet af en række andre kunstnere, bl.a.: