Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden. Hver måned begynder ved nymåne. Da Jordens bevægelse om solen tager ca. 12,4 ”nymåner”, opstår der en uoverensstemmelse mellem ”måneds-beregningerne”. Den 13. måned (adar II) bliver med mellemrum indlagt for at justere månederne i forhold til årstiderne, så den svarer mere til den vestlige kalender.
1. nissan er første dag i et nyt jødisk kalenderår; den falder altid om foråret. Navnene på månederne stammer fra Ezras tid, hvor det var babyloniske navne, der blev taget med af eksil-jøderne. Den jødiske kalender forskydes i forhold til den gregorianske kalender i en 19-års cyklus, og derfor kan der kun gives en omtrentlig sammenligning.
Månederne
De hebraiske navne for månederne og deres babyloniske tilsvarende
