Don (russisk: Дон, tr.Don) er en flod i Rusland. Det er Europas fjerdelængste flod – 1980 km lang.
Den udspringer ved byen Tula syd for Moskva og munder ud i Azovske hav nord for Sortehavet. Floden er forbundet med Volga via en kanal, og både på floden og kanalen er der livlig skibstrafik. Den vigtigste biflod er Donets.
Etymologi
Det gamle græske navn for floden er Tanaïs (græsk: Τάναϊς), der også navnet på en antikgræskkoloni, Tanais, ved floden. De oprindelige skytiske og sarmatiske nomadefolk talte forskellige iranske sprog, og det var dem der gav floden det nuværende navn Don.
Norrøne navne for Don var Tanaís, Tanakvisl og Vanakvisl.
[2]
Snorri Sturluson skriver i Ynglingesaga[3]: "Or norðri frá fjöllum þeim, er fyrir utan eru bygð alla, fellr á um Svíþjóð, sú er at réttu heitir Tanais; hon var forðum kölluð Tanakvísl eller Vanakvísl". dansk: ~ Nord for bjergene, udenfor det beboede område, gennemløbes Svíþjóð af en flod, som retteligt hedder Tanais. Den kaldtes tidligere Tanakvísl eller Vanakvísl.
Don blev nævnt i udkastet til Ukraines nationalsang "Ukraine er ikke forsvundet" (ukrainsk: Ще не вмерла Україна, tr.Sjtje ne vmerla Ukraina) med linjen Vi vil stå, brødre, i blodige slag, fra Syan til Don. Linjen er ikke med i den officielle udgave af nationalsangen.
I Rostov ved Don blev der i 2013 opstillet en skulptur af "Fader Don" på havnefronten. I folkloren kaldes Don "Fader Don" og Volga "Moder Volga".
Referencer
^ abcdDen Store Sovjetiske Encyklopædi: Don, (russisk), hentet 19. maj 2015.