Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

Ellen Christoffersen

Ellen Christoffersen
Medlem af Grønlands Landsting
Embedsperiode
3. decmber 2002 – 7. januar 2008
Efterfulgt afKristian Jeremiassen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
11. marts 1998 – 20. november 2001
ValgkredsGrønland
Personlige detaljer
Født17. marts 1972 (52 år)
Ikerasak, Grønland
Politisk partiAtassut
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Ellen Schärfe Christoffersen[1] (født Kristensen 17. marts 1972 i Ikerasak ved Uummannaq) er en tidligere grønlandsk politiker fra Atassut. Hun var medlem af Folketinget fra 1998 til 2001.[2] Hun hed Kristensen da hun var medlem af Folketinget, og havde skiftet navn til Christoffersen i 2005.[3]

Christoffersen blev født som Ellen Kristensen i bygden Ikerasak i 1972. Hun er datter af Birgithe Kristensen og lærer Knud Erik Schärfe. Hun tog folkeskolens afgangseksamen 11. klasse i 1988 og gennemførte kontor- og handelsuddannelsen (HK/Sti) på STI-skolen i Aasiaat i 1993 og gik på Handelsskolen i Grønland i 1996.[2] Da hun blev valgt til Folketinget i 1998 var hun overassistent i Nuussuaq.[4]

Christoffersen har været landsformand for Atassut Ungdom.[2] Ved kommunalvalget i 1997 blev hun valgt til kommunalbestyrelsen i Nuuk Kommune med 252 stemmer.[5] Hun fik orlov fra kommunalbestyrelsen da hun blev valgt til Folketinget i 1998 og trådte helt ud i juni 1999.[6]

Hun stillede op til folketingsvalget 1998 for Atassut og blev valgt med 3.941 personlige stemmer. Otto Steenholdt havde ellers siden 1977[7] været Atassuts repræsentant i Folketinget, men han blev med 3.658 personlige stemmer slået af Christoffersen.[8] Sejren over Steenholdt førte til samarbejdningsproblemer med ledelsen i Atassut som kulminerede i 2000 hvor Kristensen indstillede arbejdet i Folketinget og offentligt truede med at melde sig ud af Atassut.[9] Hun var teknisk set løsgænger i Folketinget, men var tilsluttet Venstres folketingsgruppe.[2]

Ved folketingsvalget 2001 opnåede Christoffersen 4.084 personlige stemmer,[10] men Atassuts samlede stemmetal var faldet fra 8.404 i 1998 til 5.138 i 2001, og Atassut mistede sit mandat, og Christoffersen måtte forlade Folketinget.[11] Hun stillede også til folketingsvalgene i 2005[3]og 2007,[12] men Atassut blev heller ikke repræsenteret ved disse valg.

Christoffersen blev valgt til Landstinget ved landstingsvalget i 2002 med 699 stemmer og genvalgt ved valget i 2005 med 905 stemmer.[12] Hun udtrådte af Landstinget i 7. januar 2008 for at arbejde som informationskoordinator i Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) og have mere tid til sin familie. På det tidspunkt havde hun tre børn som 16 år, 4 år og 8 måneder. Kristian Jeremiassen blev nyt medlem af Landstinget i stedet for Christoffersen.[13]

Ellen Christoffersen flyttede til Danmark i 2011 og startede i 2014 på Professionshøjskolen University College Nordjylland hvor hun læste administrationsbachelor med speciale i HR. Hun blev per 1. februar 2018 ansat som personalechef i Sermersooq Kommune og flyttede tilbage til Grønland.[14][15]

Referencer

  1. ^ "Invitation til åbningen af udstillingen: "Grønland for 100 år siden"" (PDF), upi.gl, Uummannaq Polar Institute, hentet 3. februar 2023
  2. ^ a b c d Ellen Kristensen (UFG), Folketinget, 31. maj 2022, hentet 3. februar 2023
  3. ^ a b Karsten Sommer (19. januar 2005), "Atassut klar med kandidatlisten", KNR, hentet 3. februar 2023
  4. ^ Folketingsvalget den 11. marts 1998, Indenrigsministeriet, 9. februar 1999, s. 228, arkiveret fra originalen 3. februar 2023, hentet 3. februar 2023
  5. ^ "Nuuk", Atuagagdliutit/Grønlandsposten, s. 17, 10. april 1997, hentet 3. februar 2023
  6. ^ "Ellen Kristensen ude af Nuuk Kommune", Atuagagdliutit/Grønlandsposten, s. 8, 15. juni 1999, hentet 3. februar 2023
  7. ^ Otto Steenholdt (UFG), Folketinget, 27. juni 2022, hentet 3. februar 2023
  8. ^ Folketingsvalget den 11. marts 1998, Indenrigsministeriet, 9. februar 1999, s. 229-230, arkiveret fra originalen 3. februar 2023, hentet 3. februar 2023
  9. ^ "Grønlandsk folketingsmedlem truer med at blive løsgænger", Jyllands-Posten, Ritzau, 19. april 2000, hentet 3. februar 2023
  10. ^ Folketingsvalget den 20. november 2001, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 31. marts 2003, s. 239, arkiveret fra originalen 3. februar 2023, hentet 3. februar 2023
  11. ^ Folketingsvalget den 20. november 2001, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 31. marts 2003, s. 242, arkiveret fra originalen 3. februar 2023, hentet 3. februar 2023
  12. ^ a b "Valg i Grønland", valg.gl, hentet 3. februar 2023
  13. ^ "Ellen afviser ikke comeback", Sermitsiaq.ag, 7. januar 2008, hentet 3. februar 2023
  14. ^ Ellen Christoffersen ansat som ny chef for Personaleservice på Kommuneqarfik Sermersooq, Sermersooq Kommune, 10. januar 2018, hentet 3. februar 2023
  15. ^ "Ellen vender hjem til chefjob i Sermersooq", Sermitsiaq.ag, 10. januar 2018, hentet 3. februar 2023
Kembali kehalaman sebelumnya