Duna var baseret på en forlænget platform fra Uno, som den adskilte sig fra med sit sedankarrosseri og den over forskærmene trukne motorhjelm. Baghjulsophænget med trapezformede tværled var hentet fra Fiat 128. Duna blev fremstillet i Italien, i Argentina (til 2000) og i Brasilien (til 1995) under navnet Fiat Prêmio. Prêmio fandtes også som todørs sedan.
Et væsentligt bidrag til Dunas succes var det store bagagerum. I Italien blev Duna stationcar også solgt i en tredørs udgave til erhvervsmæssig brug under navnet Fiat Penny. Her var de bageste sideruder afblændet, og det gennemgående lastrum var adskilt fra førerkabinen ved hjælp af et beskyttelsesgitter. Motorprogrammet omfattede to benzinmotorer på 1,1 og 1,3 liter med 43 kW (58 hk) hhv. 49 kW (67 hk), samt en 1,7-liters dieselmotor med 44 kW (60 hk). Stationcarversionen hed først Duna Weekend, men blev efter at sedanversionen udgik i slutningen af 1991 omdøbt til Fiat Elba. Elba blev i Italien også markedsført under varemærket Innocenti.