Gran Premio Valencia 2021 (officielt Clàssica Comunitat Valenciana 1969 - Gran Premio Valencia) var den 37. udgave af det spanske cykelløb Gran Premio Valencia. Det 96,9 lange linjeløb blev kørt den 24. januar2021 med start i La Nucia og mål i Tavernes de la Valldigna. Det var første gang siden 2005 at løbet blev kørt, hvor det blev kaldt Trofeo Luis Puig.[1] Ruten var planlagt til knap 150 km med mål i Valencia, men blev på grund af coronaviruspandemien afkortet med godt 50 km, og målstregen flyttet til Tavernes de la Valldigna. Løbet var årets første landevejsløb i Europa, og en del af UCI Europe Tour 2021.[2]