Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

Hans Peter Hansen (xylograf)

H.P. Hansen
H.P. Hansen, med signatur
Foto: Peter Most
Personlig information
FødtHans Peter Hansen
20. december 1829(1829-12-20)
København, Danmark
Død18. november 1899 (69 år)
Frederiksberg, Danmark
NationalitetDanmark Dansk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Erik af Pommern krones til konge over det samlede Norden; Stik af H.P. Hansen i Nordens Historie af Niels Bache

Hans Peter Hansen (20. december 1829 i København18. november 1899) var en dansk xylograf, far til Viggo Langer og Hans Hansen.

Hans Peter Hansens far var høker; moderen var Ane Marie født Sørensen. Efter først at have været i urmagerlære lærte han xylografien hos H.C. Henneberg og i Axel Kittendorffs og Johan Aagaards atelier, og samtidig studerede han ved Kunstakademiet. 1854 rejste han til Tyskland, først til Dresden og derpå til Leipzig, hvor han bosatte sig som xylograf. Han lagde sig her efter tegning, navnlig portrættegning.

I 1864 vendte han tilbage til København, hvor han snart blev meget benyttet. Han har leveret en række træsnit til Illustreret Tidende, til Nordens Historie, til H.V. Kaalunds digte osv. I 1875 udførte han Kunstforeningens medlemsblad (Otto Haslund: Køer ved en Bondegaard). Til Foreningen Fremtidens Billeder af Danske Kunstnere til danske Digte leverede hans værksted i 1880'erne en række større gengivelser i træsnit.

Ved Kunst- og Industriudstillingen i Stockholm 1866 fik han hædersdiplom, ved Kunst- og Industriudstillingen i København 1872 en sølvmedalje for prøver af træsnit.

Den 16. juli 1859 ægtede han i Leipzig Clara Aurelia Sophie Langer (f. 5. august. 1830), datter af kobberstikker Langer. Han døde 18. november 1899.

Han er portrætteret af Viggo Johansen ca. 1880 (familieeje) og tegnet af P. Hansen 1855 (Frederiksborgmuseet).

Eksterne henvisninger

Kembali kehalaman sebelumnya