Hjadstrup Sogn er et sogn i Bogense Provsti (Fyens Stift).
I 1800-tallet var Hjadstrup Sogn anneks til Østrup Sogn. Begge sogne hørte til Lunde Herred i Odense Amt. Trods annekteringen var de to selvstændige sognekommuner . Ved kommunalreformen i 1970 blev både Østrup og Hjadstrup indlemmet i Otterup Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Nordfyns Kommune.
I Hjadstrup Sogn ligger Hjadstrup Kirke. Hjadstrup nævnes første gang i historien i år 1404, som Hiøltorp. Men byen er formentlig noget ældre, da Hjadstrup kirke er fra ca. 1200.
I sognet findes følgende autoriserede stednavne:
55°31′24″N 10°21′02″Ø / 55.52342°N 10.3505°Ø / 55.52342; 10.3505