Holsted Sogn var anneks til Føvling Sogn indtil 1895, hvor det blev anneks til Brørup Sogn. Brørup og Lindknud Sogn dannede en sognekommune, mens Holsted dannede sognekommune med Føvling Sogn, der var et selvstændigt pastorat. Alle 4 sogne hørte til Malt Herred i Ribe Amt. Senere blev de to sognekommuner delt, så hvert af de 4 sogne var en selvstændig sognekommune.