Ivan Lendl (født 7. marts1960) er en tidligere tjekkisk tennisspiller, der i en periode regnedes for at være verdens bedste. Under alle omstændigheder var han en af sportens dominerende figurer i 1980'erne og de tidlige 1990'ere.
I sin aktive karriere var Lendl med i 19 Grand Slam-finaler og vandt de otte, og er med 87 turneringssejre den næstmest vindende nogensinde efter Jimmy Connors. Han opnåede første gang positionen som nummer et på verdensranglisten i februar 1983, og bevarede pladsen i størstedelen af de følgende otte år.