Royal Society of Edinburgh, Econometric Society (fra 1970), National Academy of Sciences (fra 1999), Academia Europaea (fra 1989), American Academy of Arts and Sciences med flere
Sir James Alexander Mirrlees (født 5. juli1936 i landsbyen Minnigaff i det sydvestlige Skotland, død 29. august2018) var en skotsk økonom. Han var professor emeritus ved University of Cambridge og bl.a. medlem af Skotlands økonomiske råd (Council of Economic Advisers). I 1996 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med William Vickrey "for deres fundamentale bidrag til den økonomiske teori om incitamenter under asymmetrisk information".[1]
Mens han var i Oxford, offentliggjorde han de forskningsartikler, som han senere skulle få Nobelprisen for. De handlede om situationer, hvor den økonomiske information er asymmetrisk eller ufuldkommen, og bl.a. hvordan dette påvirker den optimale opsparingskvote i en økonomi. Blandt andet demonstrerede de princippet om moralfare og optimal indkomstbeskatning.
Mirrlees blev slået til ridder i 1998. Han var medlem af Skotlands økonomiske råd siden rådets oprettelse i 2007. Han havde mange eminente og kendte forskere som sine ph.d.-studerende, deriblandt Sir Partha Dasgupta, professor Huw Dixon og Lord Nicholas Stern.
Diamond-Mirrlees-effektivitetsteoremet
Mirrlees var, sammen med Peter Diamond, professor ved MIT og selv senere Nobelpristager, ophavsmand til Diamond-Mirrlees-effektivitetsteoremet fra 1971.[2] Teoremet handler om, hvordan man skaber færrest mulige forvridninger i beskatningen. Afgifter bør således kun pålægges varer til endelig anvendelse. Beskatter man også produktionsfaktorer, vil det føre til ændringer i virksomhedernes valg af input og dermed føre til større samlede forvridninger.[3] Produktionsefficiens er dermed vigtigere at bevare end forbrugsefficiens.
Mirrlees Review
I 2011-12 ledte James Mirrlees arbejdet med the Mirrlees Review, en omfattende rapport om skattepolitik med fokus på det britiske skattesystem, udarbejdet af en række internationalt anerkendte skatteeksperter. Fra dansk side deltog således den tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet. Initiativet til Mirrlees Review blev taget af den britiske forskningsinstitution Institute for Fiscal Studies, og forbilledet var den tilsvarende Meade-rapport fra 1974-78, ledet af en anden britisk Nobelprismodtager i økonomi, professor James Meade.[4]
^Peter A. Diamond og James A. Mirrlees (1971). "Optimal Taxation and Public Production I: Production Efficiency," American Economic Review, 61(1), s. 8–27Arkiveret 18. juni 2015 hos Wayback Machine. _____ (1971). "Optimal Taxation and Public Production II: Tax Rules," American Economic Review, 61(3), Part 1, s. 261–278Arkiveret 14. august 2013 hos Wayback Machine.