I foråret 2014 kritiserede Dybvad partitoppen og "nødvendighedens politik".
Det skete sammen med en række andre socialdemokrater i en Berlingske kronik under titlen Socialdemokratiet har brug for en rød tråd.[15]
Her hed det blandt andet at Socialdemokraterne havde "fejlet grundlæggende ved at købe den borgerlige præmis om, at politisk retning og ideologi er ligegyldig".
Nogle dage efter udtalte Dybvad videre at "hvis Socialdemokraterne tror, at vi kan konkurrere på at træffe de mest effektive beslutninger, så har vi tabt på forhånd. For hele vores grundlag er, at det altid er en kvalitet at få flere mennesker med i beslutningerne."[16]
I januar 2015 var han igen ude med kritik af Socialdemokraternes top ved at tale for håndværkerfradraget som partiet Venstre havde foreslået og Socialdemokraterne afslået.[17]
Dybvad udgav i 2015debatbogenUdkantsmyten med undertitlen Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft.[20]
I bogen foreslog han at flytte flere statslige arbejdspladser til provinsen.[21]
Efterfølgende var han oplægsholder ved Folketingets høring om udflytning af statslige institutioner og arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen i april 2015.[22]
Bogen fik gode anmeldelser, herunder fem stjerner i Politiken, med kommentaren "Den provokerer og vækker til eftertanke, og der fedtes hverken med holdningerne eller med dokumentationen,"[23] samt fem stjerner i Kristeligt Dagblad, der gav følgende vurdering: "Han har været rundt, og det hele Danmark genopstår nærmest hen gennem siderne i den stærkt anbefalelsesværdige debatbog."[24]
Umiddelbart før Folketingsvalget 2015 optrådte Dybvad i en tv-reklame for sin bog.
Det blev kaldt et "smart valgtrick", eftersom politiske valgreklamer ikke var tilladt.[25]
I forlængelse af temaet i bogen var Dybvad initiativtager til underskriftindsamlingen Stop centraliseringen af Danmark med krav om blandt andet at "flytte hver femte statslige arbejdsplads ud af København" svarende til 14.000 stillinger og om oprettelse af "fire nye universiteter i provinsen".[26]
Der var mager tilslutning til underskriftindsamlingen.
Ikke desto mindre kunne Dybvad fra sin plads i oppositionen se regeringen gennemføre hans politik:
Med Bedre balance præsenterede Regeringen Lars Løkke Rasmussen II i oktober 2015 en plan for udflytning af statslige institutioner der delvist imødekom Dybvad.[27]
Til Dybvads hjemegn planlagdes at flytte 119 arbejdspladser.
Det drejede sig om arbejdspladser fra Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danida Fellowship Centre.[28]
I 2017 kom Dybvads anden debatbog De lærdes tyranni: hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund.[29]
I bogen kritiserer han hvad han ser som en stigende akademisering og centralisering siden årtusindeskiftet hvor "unge lokkes ind i abstrakte universitetsuddannelser uden jobmuligheder".
Dybvad anser ikke sin kritik som ny og peger på Jørgen S. DichsDen herskende klasse og Bertel HaardersInstitutionernes tyranni som bøger fra 1970'erne der også kritiserede elitær uddannelse.
Artiklen om politikeren Kaare Dybvad kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.