* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. oktober 2019.
† Kampe (mål).
‡ Landskampe og -mål er opdateret den 9. juni 2014
Kasper Kusk Vangsgaard (født 10. november1991[1]) er en dansk venstrebenet fodboldspiller, der spiller for den danske 1. divionsklub Vendsyssel FF. Han har tidligere spillet for Aab, FC Twente og F.C. København.
Klubkarriere
AaB
Hans fodboldopvækst er foregået i Gug Boldklub.[2] Han drog direkte fra Gug Boldklub til AaB. I AaB har han hovedsageligt fungeret som en højre kant, tidligere har han også spillet centralt på midtbanen. Kusk fik i sommeren 2011 forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2013 med AaB.[3] Den aftale blev i januar 2013 forlænget frem til den 30. juni 2015.[4] Kasper Kusk blev kåret som efterårets profil i 2013 af de 12 Superliga-trænere[5] - i et efterår, hvor han scorede ni mål og lavede 2 assist.
I februar 2014 åbnede DBU en sag mod Brøndby, da klubben havde forbrudt sig mod FIFAs regler samt superligaklubbernes interne kodeks ved at kontakte Kasper Kusk, før AaB, med henblik på et transferskifte.[6]. Sagen endte uden straf.[7]
FC Twente
Den 10. juni 2014 blev det bekræftet af præsidenten i FC Twente, Joop Munsterman, at de havde ytret ønske om køb af Kusk.[8] 15. juli samme år blev det officielt at FC Twente havde købt Kasper Kusk i AaB.[9] Opholdet i Twente blev aldrig rigtigt en succes, og under et år senere, blev det offentliggjort at han skiftede til FC København fra sommeren 2015.[10]
Da FCK i januar 2018 forstærkede sig med Robert Skov og Viktor Fischer, der begge spiller på den offensive midtbane ligesom Kusk, valgte han at vende tilbage til sit udgangspunkt og skrev en femårig kontrakt med AaB.[14]