Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

Kristian Middelboe

Kristian Middelboe
Født24. marts 1881 Rediger på Wikidata
Brunnby, Sverige Rediger på Wikidata
Død20. maj 1965 (84 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
FarBernhard Ulrik Middelboe Rediger på Wikidata
SøskendeEinar Middelboe,
Nils Middelboe Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstruktionsrådgiver, fodboldtræner, fodboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog iSommer-OL 1908 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kristian Middelboe (født 24. marts 1881 i Brunnby i Skåne, Sverige, død 20. maj 1965Frederiksberg i København) var en dansk civilingeniør og fodboldspiller.

Han var søn af maler, direktør Bernhard Mid­delboe og hustru Hilda f. Horndahl, blev student fra Frederiksberg Latin- og Realskole 1900, fik derefter to års praktisk uddannelse på Orlogsværftets Maskinistskole og blev cand.polyt. 1909. Middelboe var ansat hos A/S F.L. Smidth & Co. 1909-49.

Danmarks OL-hold i london 1908

Han blev, trods at han stadig var svensk statsborger, udtaget til det danske landshold og var holdets anfører i alle sine fire landskampe. Han vandt sølvmedalje ved OL 1908. Han spillede centrehalfback i KB i perioden 1898-1914 og var holdets anfører fra 1902.

Kristian Middelboe flyttede som 10-årig med familien fra Brunnby i Skåne til København i 1891. Han havde en søster og tre yngre brødre, hvoraf to Nils og Einar, også vandt sølvmedalje ved OL 1908. Han blev dansk statsborger 26. februar 1910.

Efter karrieren blev han KB og DBUs formand 1935-1940 og 1948-1950, som den eneste tidligere A-landsholdsspiller hidtil. Desuden medlem af bestyrelsen for Dansk Idræts-Forbund fra 1935 og for A/S Dansk Tipstjeneste fra 1948. Han var Ridder af Dannebrog, bar Vasaordenen og modtog Dansk Boldspil Unions Fortjenstmedalje i Guld 1932 samt senere det norske, det finske og det svenske Fodboldforbunds Fortjenst­medalje i Guld.

Middelboe blev gift 22. maj 1909 med Margrethe Jerndorff, søster til arkitekten og fodboldspilleren William Jerndorff[1] og datter af maleren, professor August Jerndorff og hustru Betty f. Matthison-Hansen.

Kilder

  1. ^ "Noblecircles August Andreas Jerndorff". Arkiveret fra originalen 13. februar 2021. Hentet 10. maj 2020.


Eksterne henvisninger

Kembali kehalaman sebelumnya