Marie Krarup (født 6. december 1965 ) er en dansk politiker, som var medlem af Folketinget fra 2011 , hvor hun blev valgt i Sydjyllands Storkreds , til folketingsvalget 2022 . Hun repræsenterede Dansk Folkeparti indtil februar 2022 hvor hun meldte sig ud af partiet og fortsatte som løsgænger i Folketinget.
Uddannelse
Marie Krarup tog en klassisksproglig studentereksamen fra Ribe Katedralskole i 1984. Hun læste derefter 1. år på teologistudiet på Aarhus Universitet, fra 1984 til 1985. Startede i 1985 på Forsvarets Specialskole på Svanemøllens Kaserne for at blive reserveofficer og sprogofficer med grunduddannelse i russisk og var der i to år. Sideløbende med sin rådighedstjeneste tog hun et bifag i samfundsfag på Aarhus Universitet og blev i 1996 cand.mag. i slaviske sprog på Østeuropainstituttet på Københavns Universitet .[ 1]
Tog sidefag i religion på Åbent Universitet i 2006 og pædagogikum i 2006-07.
Erhvervskarriere
Krarup blev fuldmægtig i Forsvarsministeriet og fra 1998-2001 udstationeret som assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva med rang af major . Hun arbejdede for forsvaret med blandt andet de baltiske lande og uddannelse af tolke.[ 2]
I 2001-2002 arbejdede hun som markedsanalytiker ved House of Prince , læste HD ved CBS i 2003 og arbejdede senere for Eksportkreditfonden .
Hun blev medlem af Folketinget 2011, og fik i den forbindelse orlov fra et lektorat ved Frederiksborg Gymnasium.[ 3]
Politisk karriere
Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt . Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere .
Krarup blev ved Folketingsvalget 2011 medlem af Folketinget, valgt for Dansk Folkeparti i Esbjerg Omegnskredsen , Sydjyllands Storkreds.
I 2020 annoncerede hun at hun ikke ville genopstille til Folketinget, og i stedet finde tilbage til sin karriere som gymnasielærer.[ 4]
Marie Krarup blev i 2021 Ridder af Dannebrog .[ 5]
I februar 2022 meldte hun sig ud af Dansk Folkeparti.
Familie
Krarup er datter af tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Krarup .
Hun har tre søstre: Sognepræst Agnete Raahauge (f. 1963), cand.mag. og gymnasielærer Inger Krarup Brøgger (f. 1968) og teolog og debattør Katrine Winkel Holm (f. 1970).
Se også
Referencer
Eksterne henvisninger
2022- 2019-2022 2015-2019 2011-2015 2007-2011 2005-2007
Artiklen om politikeren Marie Krarup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.