Tel fik sin professionelle debut med Stade Rennais den 15. august 2021 i en Ligue 1-kamp imod Stade Brest. I en alder af 16 år og 110 dage blev han den yngste spiller nogensinde til at spille for klubben, da han slog rekorden sat af Eduardo Camavinga.[1]
Bayern München
Tel skiftede i juli 2022 til Bayern München.[2] Han scorede sit første mål for klubben den 31. august 2022 i en DFB-Pokal-kamp imod Viktoria Köln, og blev hermed den yngste målscorer for klubben nogensinde.[3] Han scorede sit første mål i Bundesligaen den 10. september af samme år, og blev hermed også Bayerns yngste målscorer i ligaen nogensinde.[4]