Mick Rogers spillede først kontrabas, men gik hurtigt over til guitaren.[1]. Han spillede blandt andet med Adam Faith og Gene Pitney inden han blev medlem af det engelske band, Procession, hvis producer, Mike Hogg var trommeslager for Manfred Mann Band.[1].
Hogg præsenterede Mick og Manfred for hinanden, hvorefter de dannede Earth Band. Med Lp’en Solar Fire fik de en pæn succes, men allerede i 1975 forlod Mick samarbejdet efter at have været med på 6 studiealbums og en række turneer. [2]
Han rejste til Australien for at arbejde, inden han vendte tilbage til England, hvor han turnerede med Aviator, der omfattede Clive Bunker. De udgav to albums sammen.[1].
Mick Rogers turnerede herefter med forskellige Jazz – orkestre, men vendte i 1983 tilbage til Earth Band, hvor han har spillet siden. Sammen med sangeren Noel McCalla, der forlod Bandet i 2009 var han den udadvendte, talende performer, mens Manfred Mann selv altid er tilbagetrukken på scenen.
Mick Rogers spillestil og teknik som guitarist er meget selvstændig og let genkendelig. I nummeret “Father of Day, Father of Night", hvor han er i den vokale forgrund, får han som regel lejlighed til at vise, hvor fremragende en sologiutarist, han er. Denne egenskab har et dansk publikum ofte mulighed for at opleve, bl.a. ved talrige koncerter i Amager Bio, blandt andet i 2014. [3] I forbindelse med jubilæumsturneen i 2022 blev Rogers i en anmeldelse betegnet som "en guitarist i verdens- og særklasse." [4]
