Han var en bemærkelsesværdig teolog og forfatter. På denne tid var der meget debat om hvorvidt kristne, der var faldet fra troen under forfølgelserne i årene 249-260 skulle genoptages i kirken, og i den forbindelse også spørgsmålet om bod for andre synder.
Han blev indsat som modpave af tre biskopper i 251, og anlagde en meget strengere linje for genoptagelse af frafaldne i kirken end den katolske Pave Cornelius 1. Dette var medvirkende til at han blev afsat kort efter, hvorimod den novatianske kirke, han anlagde, eksisterede i mange år.
Novatian flygtede senere under en række forfølgelser og blev martyr.
