Nørre Galten Sogn var et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). I 1974 blev den sydlige del af Nørre Galten Sogn udskilt under navnet Hadsten Sogn. Det gamle Hadsten Sogn skiftede så navn til Over og Neder Hadsten Sogn. 30. november 2008 blev de to Hadsten-sogne lagt sammen, så hele Hadsten by lå i ét sogn. 1. januar 2020 blev resten af Nørre Galten Sogn lagt sammen med Hadsten Sogn.