Oscar Raúl Wirth Lafuente (født 5. november 1955 i Santiago, Chile) er en tidligere chilensk fodboldspiller (målmand).
Wirth nåede igennem sin 21 år lange karriere at spille for hele ti forskellige klubber i både Chile, Peru, Colombia, Tyskland og Spanien.[1] I hjemlandet var han blandt andet tilknyttet Universidad Católica, Cobreloa og Colo-Colo, og vandt det chilenske mesterskab med de to sidstnævnte.
I udlandet spillede Wirth blandt andet to sæsoner hos Real Valladolid i den spanske La Liga, og to sæsoner hos Independiente Medellín i den colombianske liga.
Wirth spillede desuden 12 kampe for det chilenske landshold.[2] Han deltog ved VM i 1982 i Spanien, hvor han dog var reserve for førstevalget Mario Osbén, og ikke kom på banen.[3]
Titler
Primera División de Chile
Copa Chile
Referencer