Paris-Bordeaux Jernbane

Paris-Bordeaux
Aqualys ved km 83, nær Orléans.
Overblik
Type	Jernbane
System	Franske jernbaner
Lokalitet	Île-de-France, Centre, Poitou-Charentes og Aquitaine.
Endestationer	Paris-Austerlitz Bordeaux
Drift
Åbnet	1840-1853
Ejer(e)	RFF
Operatør(er)	SNCF
Teknisk
Strækningslængde	584 km
Antal spor	2 Afsnit med 3 og 4 spor
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	1,5kV =
Strækningshastighed	200 km/t
Linjekort 0,00 Paris Gare d'Austerlitz 19,0 Juvisy-sur-Orge 31,5 mod Vendôme 55,9 Étampes 66,2 Guillerval 69,8 Monnerville 74,4 Angerville 80,9 Boisseaux 88,3 Toury 94,4 Château-Gaillard 101,5 Artenay 107,6 Chevilly 112,1 Cercottes 118,9 Les Aubrais-Orléans fra Limoges 121,1 Orléans 122,4 mod Chartres 128,3 La Chapelle-Saint-Mesmin 132,0 Chaingy-Fourneaux-Plage 135,0 Saint-Ay 140,7 Meung-sur-Loire 143,4 Baule 148,2 Beaugency 160,3 Mer 165,1 Suèvres 170,5 Menars 175,7 La Chaussée-Saint-Victor 179,8 Blois 189,1 Chouzy 194,9 Onzain 199,9 Veuves-Monteaux 206,2 Limeray 212,2 Amboise 218,8 Noizay 225,2 Loire 225,5 Montlouis 227,7 LGV fra Paris-Montparnasse og fra Bordeaux fra Vierzon 233,0 Saint-Pierre-des-Corps 235,8 Tours fra Le Mans og Vendôme fra Nantes 237,9 Cher 240,5 mod Chinon og Loches 247,0 LGV Atlantique fra Paris Gare de Montparnasse 249,2 Monts (Indre-et-Loire) 258,2 Villeperdue 269,7 Sainte-Maure - Noyant 276,1 Maillé 281,1 La Celle-Saint-Avant 281,5 Creuse 285,5 Les Ormes-sur-Vienne 289,3 Dangé 297,0 Ingrandes 303,5 Châtellerault 306,2 Vienne 308,2 Nerpuy 311,7 Naintré-les-Barres 317,4 Beaumont 320,7 Dissay 324,7 Jaunay-Clan 326,1 Futuroscope 328,1 Chasseneuil 336,6 Poitiers 340,8 mod La Rochelle 341,1 mod Limoges 343,8 Ligugé 348,2 Iteuil 356,0 Vivonne 365,2 Anché-Voulon 379,0 Épanvilliers 388,0 Saint-Saviol 402,1 Ruffec 420,0 Charente 420,3 Luxé fra Limoges 449,4 Angoulême 449,9 Angoulême-tunnelen (779 m) 452,3 mod Saintes 483,5 Montmoreau 500,0 Chalais 513,9 Saint-Aigulin-La-Roche-Chalais 521,7 Les Églisottes 531,0 fra Périgueux 531,1 Coutras 532,6 Isle 5394 Saint-Denis-de-Pile 546,5 fra Bergerac 547,1 Libourne 548,8 Dordogne 556,1 Vayres 561,6 Saint-Sulpice-Izon 565,0 Saint-Loubès 568,8 Saintes–Cenon Jernbane LGV Sud Europe Atlantique (Under opførelse, åbnes i 2017.) 570,5 La Gorp 574,6 Bassens 579,6 fra Saintes 580,0 Cenon 583,1 Garonne 583,8 Bordeaux mod Toulouse og Bayonne/Irun

Jernbanen fra Paris til Bordeaux er en 584 kilometer lang hovedåre i det franske jernbanenet, der forbinder Paris med havnebyen Bordeaux via Tours og Orléans. Jernbanen åbnedes i flere etaper mellem 1840 og 1853. Den sidste etape der færdiggjordes var etapen mellem Poitiers og Angoulême.^[1] Åbningen af højhastighedslinjen LGV Atlantique fra Paris til Tours i 1989, har reduceret betydningen af denne strækning, der dermed betød færre passagertog.

Strækningens officielle nummer er 570 000.^[2] Strækningen er en af de mest benyttede jernbaner i Frankrig, og har været benyttet lige siden åbningen af den. Tilmed er den også en af de mest succesfulde "klassiske" jernbaner, i form af fravær af jernbaneoverskæringer, tophastighed visse steder 220 km/t, store kurveradier, sektioner med 4 spor og m.m. Jernbanen er elektrificeret med enfaset 1500V=.

Sektionerne Paris-Orléans og Orléans-Bordeaux blev i første omgang bygget og udnyttet af to forskellige virksomheder, der begge blev en del af Chemin de Fer de Paris à Orleans i 1852. Den første sektion der åbnedes i 1840, ledte fra Paris til Juvisy-sur-Orge, en forstad sydfor. Linjen blev udvidet til Orléans i 1843. Tours nåede man frem til i 1846, og i 1851 kom man til Poitiers. I 1852 færdiggjordes Bordeaux-Angoulême, og til slut færdiggjordes den sidste sektion Angoulême-Poitiers i 1853.^[1]

Paris-Gare d'Austerlitz er ene af de oprindelige endestationer, denne opførtes i 1840. I anledning af Exposition Universelle i 1900 åbnedes en ny banegård med en mere central beliggenhed i Paris. Den rigt udsmykkede banegård, Gare d'Orsay, benyttedes kun af elektriske tog. Efter 1939 benyttede forstadstog i banegården. I 1986 ombyggedes banegården til et museum, der udstiller i dag kunst fra det 19. århundrede. Efter 1986 til nu er Gare d'Austerlitz igen endestation. I dag opereres Paris-Bordeaux af SNCF.

Strækningen befærdes hovedsageligt af passagertog; fra Paris til Étampes opererer RER linje C. En Corail Intercités kører fra Paris via Orléans til Montluçon, en Corail Téoz kører fra Paris til Cerbère via Orléans, og til sidst opereres en hel håndfuld TER-linjer, der tilsammen dækker hele strækningen Paris-Bordeaux.

TGV fra Paris til Bordeaux kører det første stykke vej på en særlig højhastighedslinje, LGV Atlantique, der omkring Tours fletter ind med denne "klassiske" strækning. TGV'en kører derefter videre på den klassiske strækning til Bordeaux. Denne ordning vil snart ophøre, da en forlængelse af højhastighedslinjen LGV Atlantique, kaldet LGV Sud Europe Atlantique, vil fortsætte fra Tours ned til Bordeaux uafhængigt af denne jernbanestrækning. LGV Sud Europe Atlantique åbner i år 2017.

Strækningen forlader Paris-Gare d'Austerlitz i sydøstlig retning, hvor den løber langs med Seinen indtil Juvisy-sur-Orge. Lidt efter løber strækningen langs med den lille flod Orge. Efter Melun løber jernbanen igennem Fontainebleau-skoven. Efter Étampes krydser jernbanen Beauce-sletterne, indtil den når Orléans. Efter Orléans drejer strækningen sydvestom langs floden Loire. Den løber igennem Blois og Amboise, og krydser Loire i Montlouis, en forstad til Tours. Jernbanen drejer stik syd, og krydser floderne Cher og Indre. Omkring Châtellerault krydser den floden Vienne og fortsætter langs floden Clain, gennem byen Poitiers.

Omkring Voulon forlader strækningen Clain-dalen, og løber i stedet ind i Charente-dalen. Den forlader floden Charente omkring Ruffec, men krydser den igen i Luxé, og kører igennem Angoulême. Den følger de små floder Tude og Dronne, indtil Coutras hvor den krydser floden Isle. Omkring Libourne krydser jernbanen Dordogne. I Cenon krydser strækningen Garonne, for at til slut løbe ind i endestationen Bordeaux-Saint-Jean.

• Transilien – jernbanekort Arkiveret 23. juli 2008 hos Wayback Machine