Polens præsidentvalg i 1990 fandt sted den 25. november (første runde) og den 9. december (anden runde). 6 kandidater stillede op, nogle andre (heriblandt Janusz Korwin-Mikke og Kornel Morawiecki) havde ikke opnået at indsamle de 100.000 krævede underskrifter. Valgfrekvensen var i første runde 60,6% (heraf 98.5% gyldige), i anden runde 53,4% (heraf 97.7% gyldige).
Det var det første direkte valg i Polens historie – før 2. verdenskrig blev præsidenten valgt af Sejmen, og i 1952 efter krigen blev præsidentembedet nedlagt.
De to, der blev spået størst chancer ved valget, var Solidarność-lederen Lech Wałęsa og den første ikke-kommunistiske premierministerTadeusz Mazowiecki. Uventet lykkedes det dog for polsk-canadieren og forretningsmanden Stanisław Tymiński at gå videre til anden runde. Da han tabte denne, forsøgte han at etablere et nyt politisk parti, men forsvandt hurtigt fra den politiske scene i Polen.