Oscar for bedste mandlige birolle (16. februar 1988) Den tyske filmpris/bedste mandlige hovedrolle (1987) Golden Raspberry Award for Worst Screen Couple/Ensemble (1999) Satellite Award for Best Actor – Motion Picture (2001) National Society of Film Critics Award for bedste mandelige birolle (1987) med flere
I 2004 blev Connery stemt ind som "The Greatest Living Scot" af Sunday Herald[7]og i 2011 blev han stemt ind som "Scotland's Greatest Living National Treasure" af EuroMillions.[8] I tidsskriftet People blev han stemt ind som både "Sexiest Man Alive" i 1989 og "Sexiest Man of the Century" i 1999.[9]
Sean Connery blev berømt som den britiske agentJames Bond. Efter fem Bond-film i perioden 1962-67 ønskede Connery at komme væk fra Bond-rollen. Han gik dog senere med til at påtage sig rollen i Diamanter Varer Evigt i 1971 samt Never Say Never Again i 1983. Han vandt en Oscar for rollen som Chicago-politimanden Jimmy Malone i filmen De uovervindelige (1987).
Sean Connery var 31 år, da Patricia Lewis skrev, at han ville passe til at spille Ian Flemings agent 007. Fleming havde hjerteproblemer og behøvede en filmkontrakt, selv om hans bøger havde solgt i 50 millioner eksemplarer. Bond skulle kombinere elegance og stil med at være en kvindebedårer og drabsmand. Roger Moore var også dengang inde i billedet, men instruktøren Terence Young havde tidligere arbejdet sammen med Connery og ville give ham en chance. Han opfordrede ham til at komme til samtale i jakkesæt og slips; i stedet troppede Connery op i fritidsantræk. Han talte en del om sin tolkning af rollen, men ville ikke prøvefilme. Enten hyrede de ham, eller de lod være. Da han var gået, kiggede filmfolkene efter ham fra vinduet. Angiveligt var det et afgørende øjeblik, da de så ham krydse gaden: "Han skridtede over, som om han var Superman." Rollen var hans. For den sjette Bond-film, Diamanter varer evigt, sikrede han sig et honorar på ti millioner kroner og en procentdel af overskuddet.[10]
