Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.[1] Der findes forskellige perspektiver på, hvad skæbne nærmere bestemt er.
Forskellige betydninger
Skæbne kommer fra det oldnordiske ord skepna, som betyder, “det, som er skabt”[2]. I nogle sammenhænge bruges begrebet skæbne som betegnelse for, at ydre faktorer påvirker eller styrer ens liv, og i andre sammenhænge betegner skæbnen snarere livsforhold, man selv kan påvirke[3]. I den første betydning er man “underlagt skæbnen”, og i den anden betydning kan man påvirke sin skæbne. På engelsk skelner man tilsvarende mellem fate og destiny[4][3]
I den første betydning knyttes begrebet skæbne i de mest vidtgående tilfælde til skæbnetro, som er en tro på, at hvad der skal ske med os mennesker i fremtiden, er forudbestemt. En sådan skæbnetro kaldes fatalisme og er en modsætning til troen på en frie vilje. Ifølge forskning et det en moderne misforståelse, at fatalisme var en del af religionernes grundlag[5][6][7].
I den anden betydning af begrebet handler skæbne hverken ikke om, at livet er forudbestemt eller styret af højere magter[3]. Her bruges begrebet snarere som en betegnelse for at handle selvstændigt, træffe valg eller ændre kursen på sit liv trods omstændighederne[8][9][10].
Ordet skæbne kan også anvendes i en tredje betydning af livsvilkår[11]. Her handler skæbne heller ikke om, at livet er forudbestemt, og man kan for eksempel sige, at et menneske har haft en lykkelig eller tragisk skæbne[12][1]. Denne forståelse kommer blandt andet til udtryk i frihedskæmperen Morten Nielsens digt Skæbne fra 1945[13]. Dette skæbnedigt handler om drengen Tykke, som blev drillet i skolen og tog hævn ved at blive nazist.
Forskellige opfattelser
Folketro
Gennem historien har skæbnetro overvejende været en del af folketroen blandt visse almindelige mennesker[14][15][16][17][18][19][20]. Nogle jævne folk har haft en tro på, at gud havde en plan for dem, eller at deres liv var forudbestemt[21]. Denne opfattelse har dog især været en del af folketroen[22][18] , mens skæbnetro generelt ikke har været udbredt blandt de religiøse eliter[16]. I Danmark har skæbnetro mest været udbredt som en del af folketroen blandt almuen i middelalderen og i begyndelsen af nyere tid[23][24][25][26]. Flere kendte moderne danskere som kronprins Frederik og Caroline Wozniacki har dog bekendt sig til skæbnetro[27].
Buddhisme
I buddhisme er skæbnen knyttet til begrebet karma. Her er livet ikke styret af ydre magter, og mennesket kan ændre sin skæbne[28]. I den buddhistiske lære henviser ordet karma til handlinger, der er drevet af intention (cetanā). En handling, der er gjort (med forsæt) gennem krop, tale eller sind, fører til fremtidige handlinger. God hensigt og gode gerninger bidrager til god karma og kan dermed ændre ens fremtid til det bedre.
Filosofi
Begrebet skæbne optræder flere steder i antikkens filosofi[29] Et eksempel er hos Platon, der forsvarede tanken om en skæbne, som dog ikke var forudbestemt, men noget man havde indflydelse på.[30] I dialogen Gorgias siger han, at intet menneske kan undslippe sin skæbne[31].
I den klassiske stoicisme var der en rationel sammenhæng i verden, som mennesket måtte bringe sig i overensstemmelse med. Hos filosoffen Marcus Aurelius bliver skæbnen i høj grad forbundet med at beherske sig selv og træffe valg i livet, der er baseret på fornuften i verden[32]. I nutidens moderne stoicisme afvises tanken om en udefra givet skæbne, der forudbestemmer livet, men man mener, at man selv kan opnå en stor skæbne ved sin egen disciplin og selvindsigt[33].
Historiefilosofien hos Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Karl Marx indeholder en særlig skæbnetanke, da historien her udvikler sig med nødvendighed[34][35]. Ifølge Hegel havde historien mening og ville føre mennesket længere og længere frem mod et mål om frihed. For Marx var det uundgåeligt, at proletariatet ville tage kontrol og ende med at skabe det kommunistiske samfund. På samme måde kan den moderne fremskridtstro siges at indeholde en skæbneforestilling, da det antages, at udviklingen uundgåeligt bevæger sig mod fremskridt[36].
Kristendom
Kristendommensteologi mener generelt ikke, at der er en forudbestemt skæbne, men lægger på at mennesket har en fri vilje og enten kan synde og handle ondt eller følge den rette lære og handle godt[5]. Hos Augustin og i den evangeliske calvinisme findes dog prædestinationslæren, som er en tanke om, at gud på forhånd har udvalgt dem, der skal i himlen[37][38]. I folketroen har kristendommen desuden især i middelalderen været forbundet med skæbnetro, så nogle bønder og fiskere troede, livet var forudbestemt eller styret af Guds vilje.
Hinduisme
Inden for hinduismen hænger skæbnetanken sammen med karma-begrebet, så man selv kan påvirke sin skæbne. Hvis man har flere gode gerninger end dårlige gerninger, får man et bedre liv og bliver genfødt på et lidt højere stadie. I løbet af Indiens historie er karma-begrebet flere steder blevet forbundet med kaste-systemet. Man tror her, at man fødes ind i forskellige samfundslag alt afhængigt af den måde, man har levet i tidligere liv.
Atropos (Ἄτροπος) skærer tråden over med sin saks.
Naturvidenskab og determinisme
Naturvidenskab udtaler sig ikke direkte om skæbnetro, men har et andet begreb; determinisme. Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden (universet), inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde. Dette er dog betinget af forskellige faktorer såsom biologisk arv og miljø samt andre karakteristika for objekter. Selv om determinisme ofte anskues som modsætningen til fri vilje, har nogle filosoffer argumenteret for, at disse begreber er kompatible (forenelige).[39][40]
Teorien hæftes i dag ofte sammen med argumentationen for, at denne determination er fysisk. Det er således fysiske love, der bestemmer hver enkelt detalje. Det skal bemærkes, at det ifølge fysikkens kvantemekanik er det uafklaret, om universet er deterministisk. Videnskaben har f.eks. ikke en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling, og dette problem ligger til grund for kvantemekanikfortolkninger - og der er i dag (2015) ikke konsensus om kvantemekanisk måling.[41][42]
Herudover bygger videnskaben og matematikken på grundantagelser (aksiomer), der antages at være sande, og som ligger til grund for et større system af sætninger. Ydermere gælder der indenfor naturvidenskaben, at der kun kan føres dokumentation for, at en videnskabelig hypotese eller teoriikke er korrekt. Det betyder at det pt. (år 2021) ikke kan bevises eller modbevises om universet er deterministisk. At se determinismen i en fysisk kontekst (naturdeterminisme) er dog mest en tendens i nyere tid.
Skæbnefortællinger
Skæbnefortællinger har været et stærkt element i kulturen fra gammel tid. Herunder listes film og forfatterskaber der er stærkt påvirket af skæbne som emne eller tema.
^Fate and destiny: Some historical distinctions between the concepts.
By Bargdill, Richard W.
Journal of Theoretical and Philosophical Psychology, Vol 26(1-2), 2006, 205-220
^Petreska, V. (2006). Demons of fate in Macedonian folk beliefs. Christian demonology and popular mythology, 221-236.
^Gaviria, M., & Wintrob, R. M. (1976). Supernatural influence in psychopathology: Puerto Rican folk beliefs about mental illness. Canadian Psychiatric Association Journal, 21(6), 361-369.
^ abCavendish, R. (2023). The Powers of Evil: in Western Religion, Magic and Folk Belief. Taylor & Francis.
^Harrell, S. (1987). The Concept of Fate in Chinese Folk Ideology. Modern China, 13(1), 90–109.
^J D Cresser 2009, Quantum Physics Notes, Department of Physics Macquarie University: Chapter 13 Observables and Measurements in Quantum Mechanics Citat: "...One of the most difficult and controversial problems in quantum mechanics is the so-called measurement problem. Opinions on the significance of this problem vary widely. At one extreme the attitude is that there is in fact no problem at all, while at the other extreme the view is that the measurement problemis one of the great unsolved puzzles of quantum mechanics...Any quantum measurement then appears to require three components: the system, typically a microscopic system, whose properties are to be measured, the measuring apparatus itself, which interacts with the system under observation, and the environment surrounding the apparatus whose presence supplies the decoherence needed so that, ‘for all practical purposes (FAPP)’, the apparatus behaves like a classical system...This larger system could include, for instance, the measuring apparatus itself, so that instead of making a projective measurement on the system itself, one is made on the measuring apparatus. We will not be discussing these aspects of measurement theory here...", backup, Notekatalog
^Elliott Tammaro∗ Department of Physics, Chestnut Hill College, Philadelphia, Pennsylvania, USA: Why Current Interpretations of Quantum Mechanics are Deficient, pdf Citat: "...Quantum mechanics under the Copenhagen interpretation is one of the most experimentally well verified formalisms. However, it is known that the interpretation makes explicit reference to external observation or “measurement.” One says that the Copenhagen interpretation suffers from the measurement problem...We argue, and where possible, demonstrate, that all common interpretations have unresolved deficiencies. Among these deficiencies are failures to resolve the measurement problem, fine-tuningproblems, logical/mathematical inconsistencies, disagreement with experiment, and others. Short-comings as severe as these call into question the viability of any of the common interpretations. When appropriate, we indicate where future work may resolve some of these issues...At this point in time it appears that a stalemate has been reached with regard to the interpretation of quantum mechanics. Surprisingly, despite the roughly ninety years since its conception, there is currently no single widely accepted interpretation. The variety of interpretations has acted to divide the physics community into camps. For example, one might be a “Bohmian” or an “Everettian” or in the “I shut up and calculate” camp. There is virtually no travel between camps, but there is much in the way of campaigning for new recruits...The decoherence program attempts to bypass the difficulties associated with the Copenhagen interpretation by claiming that while the evolution of a perfectly isolated system is governed by Process 2 alone, no quantum system is truly isolated during the measurement proces...Does decoherence actually solve the preferred basis problem? We will argue that decoherence does not solve preferred basis problem, and more generally, that unitary dynamics alone cannot do so [26]...An essential point is that the system of interest, the measuring apparatus, and the environment must necessarily form a closed system. Well known is that this demands that the evolution of the full system is unitary. Often overlooked, however, especially within the context of measurement problem resolutions, is the fact that closed systems must also conserve energy. Does the decoherence formalism satisfy this well established dictum? Let us demonstrate that it does not...XI. CONCLUDING REMARKS We challenge the viability of common interpretations of quantum mechanics. We have argued, and where possible, demonstrated, that each interpretation exhibits significant deficiency, in the form of fine-tuning problems/adhoc assumptions, internal inconsistencies, incompleteness, disagreement with experiment, among others..."