Solitudevej (vise)

"Solitudevej"
"Solitudevej"
Sang af Elga Olga
Indspillet	1953
Genre	Revyvise
Tekstforfatter(e)	Poeten
Komponist(er)	Sven Gyldmark
Coverversioner
	Anne Herdorf (2013)
	v; d; r;

"Solitudevej" er en dansk vise lanceret i revyen Cirkus Ib fra 1953. Visen har tekst af Poeten og musik af Sven Gyldmark og blev i revyen sunget af Elga Olga.^[1]

"Solitudevej" er en af de 12 evergreens, der kom med i kulturkanonen.

Sangteksten

Visen har fire vers, der hver kan opdeles i et A- og et B-stykke. A-stykkerne består af to gange tre linjer, hvor linje 3 og ikke mindst linje seks er noget længere end de øvrige. B-stykkerne fungerer som omkvæd, og består af otte linjer hver, hvoraf linjerne to, fire og otte helt konsekvent gentager frasen "Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej." Linjerne inden disse slutter hver især med meget opfindsomme rim på ordet "Solitudevej", fx "huede mig" og "stra-pude-maj". Parret hedder naturligvis Gertrude og Kaj, hvor han viser sig som "et studekvaj", ligesom stråhatten "buede sig", og "så åbnede skoenes snude sig".^[2]

Indholdsmæssigt beretter visen den i grunden triste historie om pigen Gertrude fra Solitudevej (sangerinden), der venter i regnvejret på sin kæreste Kaj, men opdager, at han bedrager hende, hvorpå hun i sidste vers sidder tilbage alene. Ordvalget, som teksten lægger hende i munden, er et lavstatus-københavnsk, som blandt andet omfatter "forkerte" udtaler af fremmedord (fx "melankolisk"), hvilket er med til karakterisere figuren Gertrude for publikum.^[2]

Som en lille kuriositet kan yderlig nævnes at solitude oversat fra engelsk betyder ensomhed, så Gertrude venter altså forgæves på Kaj på "Ensomhedsvej".

Melodi

Sven Gyldmarks melodi går i trefjerdedelstakt og er holdt i en relativt neutral tone, hvor A-stykket primært har korte, staccato-agtige toner, mens tonerne i omkvædet er længere, ikke mindst ved ordet "Solitudevej" og rimene herpå.

Original fremførelse

"Solitudevej" blev Elga Olgas helt store glansnummer, selv om hun fra begyndelsen ikke troede på visens potentiale.^[3] Årsagen til visens popularitet skal sikkert ikke mindst findes i hendes meget indfølte foredrag, der i løbet af de tre første vers lægger op til Gertrudes opdagelse af Kajs svigt, hvilket udløser nærmest en hel tudetur på sidste "Solitudevej" i tredje vers; undervejs fornemmer man hendes kortvarige håb i stemmen, da hun lige opdager Kaj. I begyndelsen af fjerde vers virker hun ganske afklaret – her deklamerer hun mere end egentlig synger – inden de mere dybe følelser slår igennem i det sidste omkvæd, og hun afslutter sangen i en større energiudladning.