Sony Music Entertainment (eller Sony Music eller blot SME) er verdens næststørste pladeselskab (efter Universal Music Group) og er ejet af Sony Corporation of America med hovedsæde i New York City. Sony Music har 44 nationale afdelinger i verden, heriblandt ét i København med dets officielle navn Sony Music Entertainment Denmark.
Historie
Det der sidenhen skulle blive til Sony Music blev grundlagt i 1929 som American Record Corporation (ARC). ARC blev i 1938 opkøbt af det amerikanske tv-netværk (dengang radio-netværk) Columbia Broadcasting System (CBS), der dog valgte at fokusere på deres eget pladeselskab Columbia Records. Da CBS kun ejede rettighederne til navnet Columbia i USA og Canada, oprettedes CBS Records i 1961 til at operere uden for de to lande. I 1968 gik CBS og det japanskeelektronikfirmaSony sammen om at grundlægge CBS/Sony Records. Den 17. november 1987 opkøbte Sony Corporation of America CBS Records, som omdøbte det til Sony Music Entertainment, og fik dermed også rettighederne til Columbia Records.