At spå handler om at forudsige, profetere eller varsle begivenheder i en ukendt fremtid. Spådomskunst og religion har derfor flere steder været forbundet, også som en del af statsvæsenet (Mesopotamien, Romerriget, Kina og Tibet).[1]
Der anvendes ulige hjælpemidler, f.eks. brug af spillekort, kaffegrums, krystaller, håndens linjer, m.v. Oraklet i Delfi betjente sig af en præstinde, som angiveligt faldt i trance ved indånding af gasser, der sivede op fra sprækker i jordbunden. Oraklet i Delfi hører oldtiden til; men frem til 1959 skulle Tibets statsorakel, Nechung-oraklet, hvert nytår bringe sine forudsigelser om det kommende år.[2]
Bibelen anser stening som en passende straf for den, der beskæftiger sig med spådomme: "Når en mand eller kvinde har en dødemaners eller en sandsigers ånd i sig, skal de lide døden. I skal stene dem. De har selv skylden for deres død."[3]
.jpg)
