Ständestaat

Bundesstaat Österreich
1934–1938
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi: Sei gesegnet ohne Ende fulgt af Lied der Jugend
Hovedstad	Wien
Sprog	Tysk
Religion	Romersk-katolsk
Regeringsform	Kleriko-fascistisk autoritær etpartistat
Præsident
• 1934–1938	Wilhelm Miklas
Kansler
• 1934	Engelbert Dollfuss
• 1934	Ernst Starhemberg (fungerende)
• 1934–1938	Kurt Schuschnigg
• 1938	Arthur Seyss-Inquart
Lovgivende forsamling	Nationalrat[1]
Historisk periode	Mellemkrigstiden
• Majforfatningen 1934	1. maj 1934
• Snigmordet på Dollfuss	25. juli 1934
• Berchtesgaden-aftalen	12. februar 1938
• Invaderet af Værnemagten	12. marts 1938
• Anschluss	13. marts 1938
Valuta	Østrigsk schilling
Efterfulgte Efterfulgt af Første østrigske republik Nazityskland

Ständestaat, stænderstaten, er betegnelsen for den autoritære statsform, der herskede i Østrig i perioden 1934-1938, da landet i praksis var en etpartistat under ledelse af den gejstlig fascistiske Vaterländische Front. Propagandakonceptet Ständestaat blev anvendt af ledende politikere såsom Engelbert Dollfuss og Kurt Schuschnigg og udgjorde et autoritært system med ultrakonservativt romersk-katolsk præg.

Hovedartikel: Austrofascisme.

• Walter Adam - generalsekretær for Vaterländische Front
• Eduard Baar-Baarenfels - vicekansler 1934–1936
• Engelbert Dollfuss (CS) - forbundskansler 1932–34
• Otto Ender (CS) - forbundskansler 1930–31
• Emil Fey (Heimwehr) - vicekansler 1933–34
• Leopold Figl (CS/ÖVP) - forbundskansler 1945–1953
• Franz Karl Ginzkey - intellektuel
• Edmund Glaise-Horstenau (politisk uafhængig, senere NSDAP) - forsvarsminister
• Robert Hecht - ideolog
• Ludwig Hülgerth (CS) - vicekansler 1936–38
• Julius Raab (Heimwehr/ÖVP) - forbundskansler 1953–1961
• Vinzenz Schumy (Landbund/ÖVP) - vicekansler 1927, indenrigsminister 1929–30, 1933
• Kurt Edler von Schuschnigg (CS) - forbundskansler 1934–38
• Othmar Spann - theoreticus
• Ernst-Rüdiger Fürst von Starhemberg (Heimwehr) - vicekansler 1934
• Adam Winter (CS) - theoreticus