Stemmeværket, der regulerer Store Skjern Å Kanal og Rind Å og Skjern Ås sammenløb; Skjern Å kommer fra højre.Indløbet til Store Skjern Å Kanal (fjernest); Rind Å kommer fra højre og løber mod kameraet.
I midten af 1800-tallet begyndte bønderne at lave små vandingskanaler langs åen for at kunne overrisle engene og dyrke mere hø. Hedeselskabet blev involveret i projekterne og stod for anlægget af kanalen. Kanalen begynder syd for Arnborg, hvor Rind Å løber ind i Skjern Å, og går parallelt med Skjern Å til Ahlergårde øst for Borris. Kanalen er 11 meter bred ved begyndelsen og har en vandføring på op til 3-4 kubikmeter pr. sekund, men er kun en ½ m bred grøft ved enden. Et stemmeværk styrede vandet ind i kanalen, hvorfra det ledtes ud over engene via talrige mindre kanaler.
Ved Skarrild krydser kanalen Lustrup bæk via en akvædukt; den er nu af beton, men var tidligere en jorddæmning.
Vandings-engenes havde stor landøkonomisk betydning, særligt i perioden fra omkring 1870 til 1920. Anlægget er i dag stort set ude af brug; allerede i begyndelsen af 1960'erne var de oprindelige 385 hektar vandings-enge reduceret til omkring 200 hektar, hvoraf kun omkring halvdelen var vedligeholdte og fungerende.
Fredninger
Ved sammenløbet af Skjern Å og Rind Å, hvor kanalen starter, er et 29 hektar stort område fredet i 1973.
Ved Tarp, mellem Skarrild og Sønder Felding, er fredet cirka 1 hektar eng med vandingsrender. Her har ejeren forpligtet sig til at opretholde den gamle form for drift af engen.
Ved Drongstrupgård lige øst for Sønder Felding har ejeren indgået aftale om en frivillig fredning af en cirka 2 hektar stor eng med vandingsrender ved gården[1].
