Historisk set har Tübingen spillet en vigtigere rolle end byens ringe størrelse berettiger. Den har i flere omgange været hjemsted for kongen af Württemberg, som residerede på det slot, der knejser over byen, men nok vigtigere har mange af de store tyske intellektuelle studeret i den idylliske by. Af de mange berømtheder der har studeret på det traditionsrige universitet kan kort nævnes den romantiske forfatter og digter Friedrich Hölderlin, filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel, filosoffen og romantikeren Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling. Disse tre boede i en årrække i samme kollegium.
Af nulevende personligheder kan nævnes den tyske forbundspræsidentHorst Köhler samt Pave Benedict XVI (Joseph Ratzinger), der også har undervist på stedet.