November 1830 blev han indenrigsminister i Jarl Greys Ministerium, og skønt han ikke spillede nogen særlig rolle under dets indgribende styrelse, blev han dog i juli 1834 Greys afløser, men kunne ikke holde ministeriet samlet og måtte i november samme år gå af. April 1835 dannede han dog et nyt whigministerium og holdt sig ved roret indtil august 1841 uagtet en række parlamentariske nederlag.
Han var ingen fremragende forretningsmand, end sige nogen egentlig statsmand, og såre lidet virksom, men en kyndig partileder og har især
fortjeneste af at have været dronning Victorias første rådgiver og vejleder til hendes kald. Efter sin afgang var han et års tid oppositionens fører i overhuset. Hans Memoirs udgavs 1877 (2 bind) af William McCullagh Torrens, Lord Melbourne’s Papers1889.
_(St_Edwards_Crown).svg)
