Lykien er en bjergrig region med mange skove langs Tyrkiets sydvestlige kyst. Den omfatter Tekehalvøen og grænser op til Karien mod vest og nord og til Pamfylien og Pisidien mod øst. Bjergtoppe i det indre Lykien i bjergene Bey Daglari i øst og Akdaglar i vest når ver 3000 moh. Den græske ø Rhodos ligger omtrent 100 kilometer derfra, og den lille græske ø Megisti ligger lige ud for kysten ved byen Kas (tidligere Antiphellos).
Der ligger 12 øer i Fethiye-bugten, hvoraf af kun den ene—Şövalye—er beboet.[2]
Der er en række floder i Lykien blandt andet Esen/Seki.
De vigtigste byer i Oldtidens Lykien var (moderne navn i parentes):
I Lykien findes også en markeret rute til trekking, Den Lykiske Vej (Likya Yolu, Lycian way), der blev åbnet i 1999.[3]
Den er omkring 500 kilometer lang og blev designet af Kate Clow og Terry Richardson der også har skrevet en guide til vejen.[4][5]
Efter Hittiterrigets fald opstod Lykien som en selvstændig stat.
Hos Homér optræder Lykien som Trojas allierede, og de sendte tropper til Troja for at forsvare byen mod grækerne. Lykien optræder i flere andre græske myter som i historien om Bellorophon, hvori Lykiens konge Lobaste kræver at Bellorophon dræber uhyret Kimæren. I andre myter stammer Lykiens konger oprindeligt fra Kreta.
Kejser Claudius samlede Lykien og Pamfilien til én provins. Lykien blev siden en del af det Byzantiske rige, til tyrkerne erobrede Anatolien i middelalderen.
Minder om de græske indbyggere, der blev fordrevet efter den græsk-tyrkiske krig, kan ses i spøgelsesbyenKaya i det vestlige Lykien få kilometer fra by Ölü Deniz.
I de senere år har området som en del af "den tyrkiske riviera" fået en del turisme.
