Naturgeografi

Naturgeografi beskæftiger sig med, de landskabstyper, og disses dannelse, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på. Naturgeografi er dermed i al væsentlighed også geomorfologi. Landbrugslandskaber og byer er derimod et anliggende for kulturgeografien. Omend de arealer oprindeligt også har været naturlandskaber.

I naturgeografien skelner man mellem følgende processer og landskabstyper:

• Endogene processer og landskaber:

Ved endogene processer skal forstås, at det er Jorden selv der leverer den energi der driver processerne. F.eks. stråling fra radioaktive processer i Jordens kerne der transporteres til overfladen evt. vha. konvektion:

• Pladetektonik
• Vulkanologi
• Metamorfose (bjergartsdannelse ved tryk og varme)

• Exogene processer og landskaber:

I de exogene proceesser er det Solen, dvs. den energi den afsætter; i atmosfæren, til havs og på land, der er den underliggende drivkraft i de processer der styrer naturlandskabets form og udseende. Derfor er klimatologi og hydrologi (vandets bevægelser og cirkulation) væsentligt for en naturgeograf. Man underinddeler de exogene processer og landskabstyper i følgende kategorier, i parantes er angivet den pågældende drivkraft:

• Pedologi - jordbundslære (vejr/klima)
• Glacialmorfologi (is)
• Periglaciale landskaber (frost)
• Fluvialmorfologi (vandstrømme til lands)
• Æolisk geomorfologi - klit- og ørkendannelse (vind, indirekte nedbør)
• Kystmorfologi (vind, strøm og bølger)
• Tidevandslandskaber (tidevand, som også er drevet af månen)
• Erosionslandskaber (kemisk og fysisk nedbrydning)

• Extra Terrestiske (ikke jordiske landskaber; månen, andre planeter m.v.)

Derudover er der nogle blandingskategorier, f.eks. land-hævning/sænkning. De processer der står bag er isostasi og eustasi, men hvor isostasi er en endogen proces, så er eustasi et resultat af både endogene og exogene faktorer.

Naturgeografisk feltarbejde består i at indsamle, sammenstille, analysere og tolke oplysninger (for eksempel klimadata) med henblik på at forklare deres indvirkning på landskabsdannelse og landskabsforandringer, der ikke er forårsaget af menneskelig virksomhed dels med henblik på bedre at forstå disse i almindelighed, dels med henblik på at forstå forløbet af bestemte landskabstypers og samlede landskabers tilblivelse.

Naturgeografi anvendes blandt andet ved landskabsforvaltning. Ved hjælp af forskellige IT-værktøjer laves der modeller for en lang række landskabsdannende processer, som blandt andet kan anvendes i forbindelse med forvaltning af landskab og miljø.

Selvom naturgeografi og geomorfologi først blev etableret som fag i slutningen af 1800-tallet, havde man allerede langt tidligere spekuleret over hvordan landskaberne dannedes. Både Aristoteles, Herodot, Seneca og Strabo blandt de græske og romerske filosoffer beskæftigede sig med problemstillinger som; floder og deltaer samt jordskælv og deformation af Jordens overflade^[1]