Republikken Tatarstan

	Republikken Tatarstan; Республика Татарстан; Татарстан Республикасы
	Republik
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Volga
Økonomisk region	Volga
Officielle sprog	Russisk og Tatarisk
Hovedstad	Kasan
Areal	67.847 km² (nr. 41)
Indbyggertal	4.003.016 (2024) (nr. 8)
Lovgivende forsamling	Statsrådet
- Kapitel (Rais)	Rustam Minnihanov; (Forenede Rusland)
Tidszone	UTC+3
	Tatarstans placering i Rusland Tatarstans placering i Rusland
	Hjemmeside: http://www.tatar.ru

Republikken Tatarstan (tatarisk: Татарстан Республикасы tr. Tatarstan Respublikası; russisk: Республика Татарстан eller Татария) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har 4.003.016 (2024) indbyggere, der hovedsageligt er tatarere og russere, og et areal på 67.847 km². Dens nuværende præsident er Rustam Minnikhanov. Russisk og tatarisk er de officielle sprog i republikken. Republikkens hovedstad er Kasan, der har 1.259.173 (2022) indbyggere. Andre større byer er Naberezjnyje Tjelny med 545.750 (2023) indbyggere, Nizjnekamsk med 241.479 (2021) indbyggere og Almetevsk med 155.988 (2018)^[1] indbyggere.

Geografi

Tatarstan ligger vest for Uralbjergene på den østeuropæiske slette ved sammenløbet af floderne Volga og Kama, der er udvidet i Kujbysjevskojereservoiret. Republikken har en udstrækning på 290 km fra nord til syd og 460 km fra øst til vest. Tatarstan ligger omkring 800 kilometer øst for Moskva. Republikken grænser op til otte regioner i Den Russiske Føderation: mod nord til Kirov oblast, mod nordøst til Republikken Udmurtien, mod øst til Republikken Basjkortostan, mod syd til Orenburg oblast, Samara oblast og Uljanovsk oblast, mod vest til Republikken Tjuvasjien samt mod nordvest til Republikken Marij El.

Landskabet er hovedsageligt fladt med nogle lave højdedrag. 90 % af arealet ligger under 200 meter over havet. 16 % er skovbevokset.

De vigtigste floder er Volga, Kama og bifloderne til Kama, Vjatka og Belaja.

Klima

Klimaet er kontinentalt, middeltemperaturen er -14 ^oC i januar og 19 ^oC i juli.

Råstoffer

Republikken har store olieressourcer.

Demografi

Ifølge folketællingen 2002 boede i republikken 3.779.265 personer, hvoraf:^[2]

2.000.116 (52,9%) var tatarere,

1.492.602 (39,5%) russere,

126.532 (3,4%) tjuvasjere,

24.207 (0,6%) udmurtere,

24.016 (0,6%) ukrainere,

23.702 (0,6%) mordvinere

18.787 (0,5%) marier.

Ved folketællingen i 2010 var den etniske sammensætning:^[3]

Tatarere 53,2%,

russere 39,7%,

tjuvasjere 3,1%,

andre 4,1%.

Befolkningsgruppe	FT 1926		FT 1939		FT 1959		FT 1970		FT 1979		FT 1989		FT 2002 ²		FT 2010 ³
Befolkningsgruppe	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%
Tatarere ¹	1.262.383	48,7 %	1.421.514	48,8 %	1.345.195	47,2 %	1.536.430	49,1 %	1.641.603	47,6 %	1.765.404	48,5 %	2.000.116	52,9 %	2.012.571	53,2 %
Russere	1.118.834	43,1 %	1.250.667	42,9 %	1.252.413	43,9 %	1.328.738	42,4 %	1.516.023	44,0 %	1.575.361	43,3 %	1.492.602	39,5 %	1.501.369	39,7 %
Tjuvasjere	127.330	4,9 %	138.935	4,8 %	143.552	5,0 %	153.496	4,9 %	147.088	4,3 %	134.221	3,7 %	126.532	3,3 %	116.252	3,1 %
Udmurter	23.873	0,9 %	25.932	0,9 %	22.657	0,8 %	24.533	0,8 %	25.330	0,7 %	24.796	0,7 %	24.207	0,6 %	23.454	0,6 %
Mordvinere	35.084	1,4 %	35.759	1,2 %	32.932	1,2 %	30.963	1,0 %	29.905	0,9 %	28.859	0,8 %	23.702	0,6 %	19.156	0,5 %
Mari	13.130	0,5 %	13.979	0,5 %	13.513	0,5 %	15.643	0,5 %	16.842	0,5 %	19.446	0,5 %	18.787	0,5 %	18.848	0,5 %
Ukrainere	3.143	0,1 %	13.087	0,4 %	16.099	0,6 %	16.868	0,5 %	28.577	0,8 %	32.822	0,9 %	24.016	0,6 %	18.241	0,5 %
Basjkirer	1.752	0,07 %	931	0,03 %	2.063	0,07 %	2.888	0,09 %	9.256	0,3 %	19.106	0,5 %	14.911	0,4 %	13.726	0,4 %
Tyskere	615	0,02 %	1.083	0,04 %	1.427	0,05 %	1.351	0,04 %	2.352	0,07 %	2.775	0,08 %	2.882	0,08 %	2.200	0,06 %
Andre	7.888	0,3 %	13.390	0,5 %	20.566	0,7 %	20.328	0,6 %	28.436	0,8 %	38.952	1,1 %	51.510	1,4 %	60.671	1,6 %
Indbyggere	2.594.032	100 %	2.915.277	100 %	2.850.417	100 %	3.131.238	100 %	3.445.412	100 %	3.641.742	100 %	3.779.265	100 %	3.786.488	100 %
¹ herunder keräschen (kristne tatarere) (1926: 99.041, 2002: 18.760 og 2010: 29.962 personer) ² Nationale fordeling iflg. folketællingen i 2002.^[2] ³ 6.052 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at fordele sig proportionelt på de registrerede befolkningsgrupper.^[3]

Religion

De to mest udbredte trosretninger i republikken Tatarstan er islam (Sunni-islam, shia-islam, sufisme) og russisk-ortodoks kristendom. Sunni-islam blev allerede i 922 anerkendt som en officiel religion af volgabulgarerne. Den tatarske hovedstad Kasan er centrum for islam i Rusland. Tatarerne bekender sig overvejende (60 %) til sunnitisk islam eller er ateister. Et mindretal (1,6 %), kriasjerne ("de døbte") er ortodokse kristne og en procent af tatarerne (med tilknytning til Sibirien) er tilhængere af tengrismen.

Den ortodokse kirke fremvoksede i området i midten af 1500-tallet, da det russiske zarvælde erobrede Kasan-khanatet. Til denne hører, ved siden af de fleste af republikkens russere, også tjuvasjer, mari, mordviner og udmurter.

Det findes også mindre grupper, som bekender sig til andre kristne trosretninger: gammelortodokse, katolikker, lutheranere og baptister. Desuden findes der en del jøder og buddhister.

Administrativ inddeling

Republikken er inddelt i 43 rajoner og 14 selvstyrende byer direkte underlagt republikken:

Rajoner

Agrõzi rajon (Ägärcä rayonı; Агрызский район)
Aksubajevo rajon (Aqsubay rayonı; Аксубаевский район)
Aktanõši rajon (Aqtanış rayonı; Актанышский район)
Aleksejevskoje rajon (Alekseyevski rayonı; Алексеевский район)
Alkejevo rajon (Älkäy rayonı; Алькеевский район)
Almetjevski rajon (Älmät rayonı; Альметьевский район)
Apastovo rajon (Apas rayonı; Апастовский район)
Arski rajon (Arça rayonı; Арский район)
Aznakajevo rajon; (Aznaqay rayonı; Азнакаевский район)
Atnja rajon (Ätnä rayonı; Атнинский район)
Baltassi rajon (Baltaç rayonı; Балтасинский район)
Bavlõ rajon (Bawlı rayonı; Бавлинский район)
Bugulma rajon (Bögelmä rayonı; Бугульминский район)
Buinski rajon (Bua rayonı; Буинский район)
Drožžanoje rajon (Çüpräle rayonı; Дрожжановский район)
Jelabuga rajon (Alabuğa rayonı; Елабужский район)
Jutaza rajon (Yutaza rayonı; Ютазинский район)
Kaibitsõ rajon (Qaybıç rayonı; Кайбицкий район)
Kamskoje Ustje rajon (Kama Tamağı rayonı; Камско-Устьинский район)
Kukmori rajon (Quqmara rayonı; Кукморский район)
Laiševo rajon (Layış rayonı; Лаишевский район)
Leninogorski rajon (Leninogorsk rayonı; Лениногорский район)

Mamadõši rajon (Mamadış rayonı; Мамадышский район)
Mendelejevski rajon (Mendeleyev rayonı; Менделеевский район)
Menzelinski rajon (Minzelä rayonı; Мензелинский район)
Musljumovo rajon (Möslim rayonı; Муслюмовский район)
Nižnekamski rajon (Tübän Kama rayonı; Нижнекамский район)
Novošešminski rajon (Yañaşoşma rayonı; Новошешминский район)
Nurlati rajoon (Norlat rayonı; Нурлатский район)
Pestretsõ rajon (Piträç rayonı; Пестречинский район)
Rõbnaja Sloboda rajon (Balıq Bistäse rayonı; Рыбно-Слободский район)
Saba rajon (Saba rayonı; Сабинский район)
Sarmanovo rajon (Sarman rayonı; Сармановский район)
Spasski rajon (Spassk rayonı; Спасский район)
Zainski rajon (Zäy rayonı; Заинский район)
Zelenodolski rajon (Yäşel Üzän rayonı; Зеленодольский район)
Tetjuši rajon (Täteş rayonı; Тетюшский район)
Tjuljatši rajon (Tüläçe rayonı; Тюлячинский район)
Tšeremšani rajon (Çärmişän rayonı; Черемшанский район)
Tšistopoli rajon (Şístay rayonı; Чистопольский район)
Tuqay rajon (Tuqay rayonı; Тукаевский район)
Verhni Usloni rajon (Yuğarı Oslan rayonı; Верхнеуслонский район)
Võssokaja Gora rajon (Biektaw rayonı; Высокогорский район)

Byer med selvstyre

By	russisk navn	tatarisk navn	Indbyggertal (2015 anslået)^[4]
Kasan (hovedstad)	Казань	Qazan	1.205.651
Naberezjnyje Tjelny	Набережные Челны	Çallı	524.444
Nizjnekamsk	Нижнекамск	Tübän Kama	235.448
Almetevsk	Альметьевск	Älmät	151.157
Zelenodolsk	Зеленодольск	Yäşel Üzän	98.462
Bugulma	Бугульма	Bögelmä	86 747
Jelabuga	Елабуга	Alabuğa	72 929
Leninogorsk	Лениногорск	Лениногорск	63 635
Tjistopol	Чистополь	Çistay	61 110
Zainsk	Заинск	Zäy	41 046
Aznakajevo	Азнакаево	Aznaqay	34 720
Nurlat	Нурлат	Norlat	33 102
Bavly	Бавлы	Bawlı	22 114
Buinsk	Буинск	Bua	20 854

Økonomi

Republikken Tatarstans vigtigste industrier er olieindustri, kemisk industri og maskinindustri.

Referencer

^ 26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года, Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019 (fra Wikidata).
^ ^a ^b Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2002 (engelsk)
^ ^a ^b Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2010 (russisk)
^ Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Republikken Tatarstan
Republikkens hjemmeside
Tatarstans regerings hjemmeside Arkiveret 30. oktober 2009 hos Wayback Machine
Alfred Schönebeck: "Samfundsliv i Sibirien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
Marta-Lisa Magnusson: "Den russiske forfatnings(u)orden Om sam- og modspillet mellem centralmagten og regionerne" (Politica, Bind 33; 2001)

55°33′N 50°56′Ø / 55.55°N 50.93°Ø / 55.55; 50.93

[Q103483$D84BECE6-C72D-4BF4-8C65-A1CF98A9DCE3-1] 26. Численность постоянного населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2018 года, Federal State Statistics Service, hentet 23. januar 2019 (fra Wikidata).

[folketalling2002-2] Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2002 (engelsk)

[folketalling2010-3] Befolkningen i de russiske territoriale enheder efter nationalitet ved folketællingen 2010 (russisk)

[estimat2015-4] Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)

[1]

[2]

[3]

[4]