Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger. Slaget spillede en vigtig rolle i Håkon jarls forsøg på at forene Norge.
Håkon jarl regerede over Norge som Harald Blåtandsvasal, men han var i realiteten en uafhængig regent. Håkon var stærkt tilhænger af den nordiske mytologi og de gamle guder. Da Harald Blåtand forsøgte at tvinge ham til at konvertere til kristendommen i 975 brød Håkon sin alliance med Danmark.
Harald Blåtand blev besejret af den tysk-romerske kejserOtto 2., og Håkon udnyttede den danske konges svækkede position og gjorde Norge uafhængig af Danmark.
Saxo estimerede, at slaget foregik mens Harald Blåtand stadig var i live. Ved året 984 anføres det, at Sigvald og hans bror var kommet tilbage fra et slag i Norge, og fængsledes midlertidigt af Harald Blåtand for mistanke om forræderiske intriger.[1]
Noget samtidig skjaldepoesi indeholder hentydninger til slaget, inklusive vers af Þórðr Kolbeinsson og Tindr Hallkelsson. Slaget blev også beskrevet i senere digte og sagaer. Jómsvíkingadrápa af Bjarne Kolbeinsson ærer de faldne jomsvikinger fra slaget ved Hjörungavágr. Vellekla, der er nedskrevet af den islandske skjald Einarr Helgason, fortæller også om slaget ved Hjörungavágr. Fagrskinna, der indeholder en beretning om Norges historie, med stor vægt på slag, inkluderer ligeledes slaget ved Hjörungavágr.[2]
Jómsvíkinga saga indeholder to indbyrdes modstrigende beskrivelser af den bugt, hvor slaget skulle være fundet sted. Ifølge den første, så ligger Hjorungavágr på landsiden af øen Hoð (nu Hareidlandet, som er en ø i Møre og Romsdal). Ifølge den anden ligge bugten syd for en ø kaldet Primsigð/Primsignd og nord for en ø kaldet Horund. Begge disse navne er i dag ukendte.[3]
