Reginfred (eller Reginfrid) (død 814) var dansk konge 812–813. Han var måske søn af Halfdan[1] og i hvert fald var han barnebarn eller nevø af en tidligere kong Harald, broder til Harald Klak og bror til Anulo.[2]
Efter Hemmings død i 812 kom der borgerkrig i landet mellem kong Godfreds brorsøn Sigfred/Sigurd og Harald 1.s søn Anulo. De mødtes i et stort slag og døde begge. Men Anulos hær havde vundet slaget, og derfor blev Anulos brødre Harald og Reginfred valgt til konger.[2]
Knap ét år senere (813) rejste de til grænsen ved Ejderen og fornyede freden mellem danerne og frankerne, som var vedtaget i 812. Senere på året opstod der et oprør i det norske Vestfold (som de danske konger regerede over), og de rejste derover for at dæmpe det.[2][3] Da de kom tilbage, viste det sig, at Godfreds fem sønner var vendt tilbage fra Sverige, hvor de havde søgt tilflugt under borgerkrigen. De jog Reginfred og Harald ud af landet[2][4] og overtog selv styret.[5]
Reginfred og Harald ville dog ikke give op og vendte året efter (814) tilbage til Danmark og gik i kamp mod Godfreds sønner. Det lykkedes dem at slå én af Godfreds sønner ihjel, mens Reginfred blev dræbt[2][6], og Harald flygtede ud af landet.[5]
Peter Sawyer: "Da Danmark blev Danmark. Fra ca. år 700 til ca. 1050" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie; bind 3; København 1988; ISBN87-89068-01-1 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.)
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark
