Slottet ejes af Hushållningssällskapet Malmöhus og anvendes i dag til konferencer. Hovedbygningen og nordfløjen er bygget i rokokostil 1766 og 1777. Sydfløjen er i empirestil, og er fra 1812. En helt ny konferencedel blev bygget til i 2005.
Etymologi
Navnet er en sammenskrivning af Bjerrød + ladegård, hvor det gamle danske navn [1] er Bjerrøds Ladegård.[2][3]
Historie
Nogle hundrede meter mod sydvest, ved en nu udtørret sø, lå i middelalderen en stærkt befæstet borg, Birridsholm (forsvensket Beritsholm) [2], omgivet af volde og grave. Den tilhørte fra Valdemar Atterdags tid kronen og dronning Margrethe I residerede her [3], men stedet går tilbage til sagnhistorien, hvor den i 700-tallet kan have været bosted for sagnkongenHarald Hildetand.[4] Borgen blev nedrevet 1526, hvorefter der byggedes en ladegård som lagde navn til den nuværende ejendom. Peter Julius Coyet købte godset i 1720 af kronen. I slutningen af 1800-tallet var der omfattende kalkfremstilling på stedet, og fra den tid findes ruinerne af to kalkovne. Egendomen købtes af Hushållningssällskapet i 1958.