Ratzinger blev født i Marktl am Inn i Bayern som søn af en politimand, der gik på pension i 1937, hvorefter familien flyttede til byen Traunstein. I 1941 blev den da 14-årige Ratzinger medlem af Hitlerjugend. To år senere blev han sammen med resten af sin klasse indkaldt til antiluftskytskorpset og sat til at beskytte en BMW-fabrik udenfor München. Herefter modtog han grundtræning som infanterist og blev udstationeret i Ungarn, indtil han i april 1944deserterede. Da han blev udkommanderet til tjeneste i Waffen SS, undslap han efter eget udsagn kun ved at meddele, at han gik med planer om at uddanne sig til katolsk præst. I sine erindringer skriver Günther Grass, at han ved krigens slutning blev såret af en granatsplint og endte i den amerikanske krigsfangelejr Bad Aibling, hvor han fik en nær ven i en genert 17-årig, der betroede ham sin drøm om at blive noget stort indenfor den katolske kirke. Det var den senere pave Benedikt.[4]
Efter løsladelsen herfra i juni 1945 lod Joseph og hans ældre bror Georg Ratzinger sig indskrive på et katolsk seminarium. Georg Ratzinger blev senere bebrejdet for at have ignoreret mishandling af og seksuelle overgreb mod mindst 547 medlemmer af det katolske drengekor i Regensburg, han havde ansvar for gennem 30 år.[5]
I marts 1977 blev Ratzinger ærkebiskop af München og Freising og i juni samme år udnævnt til kardinal af pave Paul 6. Han blev en af pave Johannes Paul 2.'s nærmeste medarbejdere og fremstod ved dennes død som en af de mest oplagte kandidater til det ledige paveembede.
Den 19. april2005 kort før kl. 18 lokal tid, i konklavets fjerde stemmerunde, havde man valgt Ratzinger til ny pave. Kl. 18:42 trådte kardinal Jorge Arturo Medina Estevez frem og meddelte valget.
I 1991 blev den daværende kardinal ramt af en hjerneblødning, men led ikke efterfølgende af alvorlige helbredsmæssige problemer. Han gav dog selv udtryk for, at han regnede med en kort embedsperiode, og valget af navnet Benedikt hentyder muligvis også til dette. Den sidste pave med navnet, Benedikt 15., var kun pave i en relativt kort periode 1914-1922.
Benedikt 16. kunne godt lide klassisk musik og var kendt for at være en stor katteelsker.[6]
Den 11. februar2013 bekræftede Vatikanet, at Benedikt 16. kom til at abdicere den 28. februar 2013 kl. 20:00 grundet sin fremskredne alder.[7] Den sidste pave, der valgte at træde tilbage, var pave Gregor 12., der gik af i 1415 for at afslutte det det vestlige skisma, hvor tre paver samtidig gjorde krav på kirkens øverste embede.
Efter sin fratræden som pave d. 28. februar 2013 blev det besluttet, at Joseph Ratzinger beholdt sit pavenavn Benedikt 16. Herefter kunne han bl.a. tituleres som Pontifex emeritus, pave emeritus eller som biskopemeritus af Rom.
Pave Benedikts 16.'s våbenskjold blev offentliggjort 28. april 2005. Det har følgende symboler i sin heraldiske opbygning:
De korslagte nøgler symboliserer den magt, Kristus gav apostlen Peter og hans efterfølgere. Guldnøglen symboliserer magten i himlen, sølvnøglen den åndelige autoritet på Jorden.
Mitraen (bispehuen) øverst erstatter tidligere pavers tiara (tredobbelt pavekrone).
Palliet nederst med sorte kors er et uldbånd, som ærkebiskopper bærer under messen.
Det gule felt til højre (billedets venstre side) viser en mørkhudet morian, der stammer fra det gamle bispedømme Freising som udtryk for kirkens universalitet, der ikke kender til nogen forskelle i klasse eller race.
Det gule felt til venstre (billedets højre side) viser en bjørn med oppakning. Den symboliserer den bayerskelegende om biskop Corbinian fra det 8. århundrede, der på en rejse til Rom blev overfaldet af en bjørn. Bjørnen dræbte Corbinians hest, og blev straffet ved på mirakuløst vis at blive tvunget til at bære bispens bagage hele vejen til Rom. Om dette symbol har Joseph Ratzinger selv blandt andet sagt: "Jeg har båret min oppakning til Rom..."
_4.jpg)
